Archive for the ‘Verden’ Category

Danmarks Indsamling: 66.179.658 kroner

26. januar 2008: 11:39 pm

Danmarks Indsamling

Danmarks Indsamlingen har indtil videre indsamlet 66.179.658 millioner kroner til humanitære formål. Dette er dog kun en begyndelse - indsamlingen fortsætter.

Det er DR og Danmarks 12 største hjælpeorganisationer, der er gået sammen i kampen mod de børnedræbende sygedomme under temaet ”Alle børn skal have lov til at leve”.

Talsmanden for Danmarks Indsamlingen, Mogens Damgaard, tror, at glæden over håndboldsejren har smittet af på danskerne.

- Når man er i godt humør, så sidder pengene måske lidt løsere, siger han og er lykkelig over, at danskerne ikke tabte eller røg i forlænget spilletid.

- Jeg vil gerne sende en tak til Lars Christiansen, for hvis han havde brændt det straffekast, så var vi kommet ud i forlænget spilletid, og så var kampen jo røget ind i vores udsendelse (Danmark Indsamling på DR1). Og det havde nok været lidt svært at konkurrere med håndboldholdet, siger Mogens Damgaard til bt.dk.

Blandt de glade givere i år, var også folk fra erhvervsbranchen. Som topscorer var det A.P. Møller med 1 million kroner - betingelsesfrit.

Sidste år samlede danskerne mere end 52 millioner ind til bekæmpelse af hiv og aids i Afrika, og i år er målet mindst at få det samme beløb sat ind på kontoen. Og fortsætter de glade danskere med at finde pengepungene frem, så ser det ud til, at rekorden bliver slået, fortæller Mogens Damgaard.

For man kan nemlig stadig nå at handle:

Ring 90 56 50 56 Du giver 150 kroner, der betales via din næste telefonregning. Du kan kun ringe en gang i døgnet. Dit bidrag er først registreret, når en stemme siger ”Velkommen til Danmarks Indsamling. Tak for dit bidrag”. Hvis der er optaget på linien, er dit bidrag ikke registreret. Prøv igen senere.

SMS DI til 1212 Du giver 150 kroner. Det koster 150,- kroner plus almindelig sms-takst der betales via mobilregningen. Du kan kun sende en sms i døgnet. Du modtager en retur-sms som kvittering. Der er 14 dages fortrydelsesret læs mere her. Tjenesten udbydes af Danmarks Indsamling, Jagtvej 157, 2200 København N, 70 22 12 11.

Ring 70 12 50 56 Du giver et valgfrit beløb større end 150 kroner. Du skal have dit Dankort parat og kan vælge selv at indtaste dine oplysninger eller tale med en frivillig. Beløbet bliver trukket med det samme på din bankkonto.

Pengene går til konkrete humanitære projekter, der kan redde afrikanske børns liv. Hvert syvende sekund dør et barn i Afrika. Mange af dem dør af helbredelige sygdomme som mæslinger, lungebetændelse og diarre.

16-årig amerikansk flykaprer

26. januar 2008: 3:13 pm

                                   En 16-årig selvmordstruet dreng ville have kapret og smadret et fly.       Foto: Københavns Lufthavn 

En sindssyg teenager planlagde at kapre et fly mellem Los Angeles og Nashville i USA. Muligvis for at smadre flyet og passagerene mod jorden i et spekatakulært selvmord.

Passagererne på morgenflyet mellem Los Angeles og Nashville kom en smule senere fra borde end sædvanligvis her til morgen.

Politiet fra lufthavnen i Nashville kom nemlig ombord, da flyet var landet, og fjernede en 16-årig dreng, som medbragte forskellige genstande, der - ved nærmere eftertanke - havde gjort ordensmagten mistænksom. Det sagde FBI-talsmand George Bolds her til morgen.

Den 16-årige havde håndjern, isoleringstape og reb med i håndbagagen. Genstande, der i sig selv ikke er forbudte, men som til sammen var nok til at få betjentene til at gribe ind. FBI er sikre på, at drengen var alene om planen.

Tingene blev dog i drengens taske under hele flyveturen, selvom han senere indrømmede, at det havde været hensigten at tage kontrol over flyet, skriver eb.dk.

Ved en senere ransagning af drengens hjem, fandt politiet en model af cockpittet på en tilsvarende flyvemaskine som den, drengen havde fløjet med.

Hvorfor drengen opgav sin kapring er endnu uvist, men som FBI-talmanden sagde:

- Sandsynligheden for, at det kunne have lykkedes for ham, er meget, meget lille…

Tjekkisk antifascist dræbt af nynazist

24. januar 2008: 11:39 pm

JPG - 6.5 kb                                                                                        Foto: Modkraft.dk

Fredag den 18. januar blev en kun 18 årig tjekkisk antifascist knivdræbt af en nynazist i byen Pribram, 50 kilometer sydvest for Prag i Tjekkiet.

En gruppe lokale nynazister havde aftenen igennem provokeret en samling af punkere og antifascistiske skinheads, med blandt andet heil-hilsner.

Provokationerne kulminerede, da flokken af nazister løb ind i det hus, hvor antifascisterne var forsamlet, og det kom til slagsmål på trappen mellem den 18-årige antifascist Jan Kucera og en 20-årig navngiven nazist.

Under slagsmålet dolkede nazisten flere gange Jan Kucera, der blev ramt i både ryggen og lysken, og hverken hans venner eller tilkaldte ambulancefolk kunne stoppe blødningerne. Jan Kucera døde søndag morgen på et nærliggende hospital.

Sammenstødet og drabet blev filmet af et overvågningskamera, og den 20-årige nazist er anholdt og sigtet for drabsforsøg. Siden drabet er det strømmet ind med solidaritetserklæringer fra antifascistiske grupper i hele Europa til de pårørende. Det skriver modkraft.dk.

Du kan her se overvågningsbilleder fra sammenstødet - vi advarer dog mod stærke billeder.

CIA: Hackere kan sabotere strømforsyning

21. januar 2008: 11:53 pm

 

CIA advarer nu om at strømforsyningsselskaber uden for USA er sårbare overfor hacker-angreb.

Ifølge den amerikanske efterretningstjeneste CIA er det allerede lykkes for hackere flere steder i verden at slukke for elforsyningen til en hel storby. Det fortalte CIA-eksperten Tim Donahue på en konference om it-sikkerhed sidste uge i New Orleans.

CIA mener at de amerikanske elværker er godt beskyttet mod hacker-angreb, men i andre lande er der huller, som hackere har udnyttet til at trænge ind og lamme elforsyningen, skriver comon.dk.

I de sager, som CIA har kendskab til, har hackerne haft adgang til insider-viden om systemet og afpresset elselskaberne, fortæller Tim Donahue.

Men CIA vil ikke afsløre nærmere detaljer om de konkrete sager. Det centrale Europa blev i 2006 ramt af en større strømafbrydelse. Det vides ikke, om hackere har været involveret i dette.

CIA udtrykker bekymring over, at et stigende antal hackere har specialiseret sig i det udstyr, der bruges på el- og vandværker og kemiske anlæg.

Forskere jager ny jordklode

21. januar 2008: 11:43 pm

                 Foto: Nasa.com 

En nyopdaget planet på størrelse med Jorden er fundet i den ydre del af solsystemet. Forskere vil nu finde ud af, hvordan planeten ser ud.

Forskere regner med, at der befinder sig en planet på størrelse med Jorden i Kuiperbæltets udkant, omkring tre gange så langt væk fra Solen som dværgplaneten Pluto, skriver MSN News.
                                                                         
Den italiensk-brasilianske forsker Patryk Lykawka vurderer, at planeten, som indtil videre er døbt Planet X af mangel på et bedre navn, må have en størrelse på 10.000-15.000 km i diameter og dermed være på størrelse med Jorden, der har en diameter på 12.756 km.
                                                 
Endnu har ingen set planet X, men ifølge forskeren er der stor sandsynlighed for, at planeten ligger netop i Kuiperbæltets udkant.
                                                            
Planeten ligger dog i så fald så langt fra solen, at det tager den godt 1.000 og 2.500 år at nå rundt om solen i sin bane, skriver Ingeniøren. Dermed er der intet der tyder på, at forudsætningerne for liv på planeten er til stede.

Alarmcentral afviste barn - moderen døde

20. januar 2008: 1:39 pm

           Foto: Københavns Brandvæsen

Da den 5-årige Robert Turner ringede til alarmcentralen i Detroit, USA, fik han skældud for at lave telefonfis. Imens døde hans mor af hjerteproblemer.

For første gang i USA’s historie er en ansat på en alarmcentral blevet dømt for pligtforsømmelse efter en tragisk sag, der kostede en kvinde livet - og en lille dreng hans mor.

Tilbage i 2006 kollapsede den 46-årige Sherill Turner, som havde problemer med hjertet, for øjnene af sin fem-årige søn Robert i familiens køkken. Den lille søn reagerede straks, som hans mor havde lært ham - og ringede 911 (i Danmark kaldt 112).

- Min mor er besvimet, fortalte den lille purk til vagthavende hos politiet Sharon Nichols.

Men den ansatte på alarmcentralen tog ikke drengens nødråb alvorligt. I stedet skældte hun ham ud for at lave telefonfis.

- Hun sagde, at jeg lavede pjat, og smed røret på, fortæller den nu moderløse Robert Turner, som trods afvisningen fortsatte med at ringe i tre timer.

Til sidst sendte alarmcentralen en politipatrulje til lejligheden. Dog ikke ment for at hjælpe den ulykkelige dreng, men derimod for at lære ham ikke at lave telefonfis.

Da ordensmagten ankom, fandt de den døde kvinde på køkkengulvet. Den lille Robert havde på det tidspunkt allerede konstateret, at moren var død ved at lytte efter hjertelyd ved hendes bryst som han så dygtigt havde lært.

Efterfølgende endte sagen i retten, og forleden blev vagthavende Sharon Nichols så idømt et års fængsel for sit grove fejlskøn. Det skriver eb.dk.

Mand fik lungesygdom af popcorn

19. januar 2008: 12:14 pm

                        Wayne Watson stævner den butik, der har solgt ham de popcorn, han er blevet syg af. Foto: Nasa.com

Wayne Watson er blevet syg i lungerne af at spise mikrobølge-popcorn, hver dag i ti år.

En pose varme og sprøde popcorn, der lige er hevet ud af mikrobølgeovnen kan få tænderne til at løbe i vand på de fleste. Wayne Watson fra Denver i USA er så glad for de poppede majs, at han hver dag i 10 år har spist to poser – af den vaskeægte amerikanske slags, med smørsmag.

Ud over et par uundgåelige ekstra kilo på sidebenene har Wayne Watson fået en alvorlig lungesygdom af sit popcorn-spiseri.

Det er formentlig stoffet diacetyl, der er skyld i Watsons sygdom. Hans lungesygdom ligner til forveksling det, der har ramt ansatte på netop popcornfabrikker samt fabrikker, der fremstiller smagsforstærkeren diacetyl.

Diacetyl har en smøragtig smag og bliver anvendt i den amerikanske fødevareindustri, hvor firmaet og fabrikker adskillige gange er blevet sagsøgt for at bruge det skadelige stof. Det skriver eb.dk.

Piger ER afhængige af shopping

19. januar 2008: 11:56 am

         Foto: Pritorama.com 

Omkring hver 3. kvinde er så afhængig af at shoppe, at det kan ende med en ruineret familie, viser ny undersøgelse.

Giver det et kort sus af lykke, når du trykker godkendt og får udleveret den farvestrålende pose med varerne? Så kan det være, at du lider af shop-mani.

Hver tredje kvinde er nemlig så afhængig af at shoppe, at det enten er eller minder om et decideret misbrug. Det viser en ny fransk undersøgelse på eb.dk. De franske forskere har interviewet 200 kvinder om deres købevaner, inden de gik ind i Galeries Lafayette, der er et af de største shoppingcentre i Paris.

Resultatet blev, at 65 ud af de 200 kvinder ville få diagnosen shopaholiker af en psykiater. Og der er ingen grund til at tro, at det er anderledes herhjemme, fortæller konsulent Magnus Larusson, der sidste år behandlede ti shoppesyge på misbrugscenteret Majorgården.

Rusland-England strid optrappet

16. januar 2008: 9:36 pm

 

Striden om den tidligere KGB agent Andrej Lugovoj, som Rusland nægter at udlevere til Storbritannien fortsætter. Storbritannien anklager Andrej Lugovoj for at stå bag mordet på Aleksandr Litvinenko, på Engelsk jord.

Først udviste Storbritannien 4 russiske diplomater, fordi rusland ikke ville udlevere Andrej Lugovoj. Så udviste Rusland  4 engelske diplomater, og nu  drejer sagen sig om noget helt tredje, nemlig British Conunci, som er en kulturorganitation fra England, og dets leder Stephen Kinnock, som er blevet holdt tilbage for spirituskørsel. Men anholdelsen er imod international lovgivning, der beskytter alle former for diplomatiske medarbejdere i udlandet. Rusland anklages for grof chikane.

Dubai: Verdens højeste bygning står klar

15. januar 2008: 3:48 pm

                 Foto: www.skyscraperpage.com
 
Året er 2008 og den velbesøgte by Dubai er snart klar med verdens hidtil højeste skyskraber.
Bygningen bliver cirka en kilometer høj, men den nøjagtige højde vides endnu ikke,
da bygningsplanlæggerne altid har et par meter mere at bygge på.
 
“Burj Dubai” kommer bla. til at indeholde lejligheder til priser på flere millioner kroner, konferencecentre og restauranter. Elevatoren i højhuset er blevet lavet sådan at man kan kører fra 1. etage til 100. etage på meget kort tid og uden at mærke nogen trykforskel.
 
Amerika vil også satse højt. Bl.a. med det nye “Chicago Spire” der, for betragtningens skyld, “kun” bliver 600 meter høj. Så for fremtiden er det altså Asien der kommer til at dominerer i branchen for højt byggeri.

Skrevet af panelskribent: Mikkel Smidt fra København. Du kan også indsende din egen nyhed her.

14-årig polak afsporede fire sporvogne

15. januar 2008: 12:06 pm

 

En lidt for opvagt polsk skoledreng hackede sig ind i byens computerstyrede sporvognsstyring og flyttede lidt rundt på skiftesporerne.

Passagererne i Lodz’ sporvogne fik en temmelig usædvanlig oplevelse, da en 14-årig dreng gav sig til at lege med byens computerstyrede skiftespor.

Resultatet var, at drengen fik afsporet intet mindre en fire sporvogne. Ingen kom dog til skade, skriver eb.dk.

Den skyldige dreng betegnes af sine lærere som en ‘mønster elev’ og et ‘elektronisk geni’. At hans evner er ud over det sædvanlige, er der næppe nogen, der betvivler.

Ikke bare lykkedes det for den 14-årige at hacke byens sporvogns-styre-system.

- Han studerede sporvogne og skinnenettet i lang tid. Og så lykkedes det ham at bygge en dims, der gjorde, at han kunne styre skiftesporerne, forklarer en tydeligt imponeret talsmand for politiet i Lodz.

Drengen forklarede, at han havde gjort det for sjov…

Hvor sjovt det hele ender for drengen er nok en anden sag. Han kan se frem til en sigtelse for at have bragt offentligheden i fare. Sagens skal behandles i en særlig ungsomsretssag.

Lommemanden: Hvad tænker han på?

14. januar 2008: 3:58 pm

I dag fik den mistænkte i Norges potentielt største pædofilisag forlænget sin varetægtsfængsling med fire uger i isolation. Det skete ved retten i Follo.

“Lommemanden” - som den fængslede kaldes, fordi han påstås at have fået drenge til at stikke hånden i hans lommer - er mistænkt for at have misbrugt op mod 300 drenge i det sydlige Norge.

Lommemanden nægtede i første omgang at møde op i retten i dag, men det skulle han.

Nægter at lade sig afhøre
Retssagen blev dog holdt for lukkede døre, og først da pressen forlod retssalen, kom han ind i salen.

Den 55-årige har nægtet at sige noget i sagen, ligesom han ikke har taget stilling til skyldsspørgsmålet, men politiet har fundet beviser i hans hjem, som tyder på, at han er skyldig. Det drejer sig blandt andet om et par bukser, hvor lommerne er klippet ud og om DNA-spor.

Undskyldte over for børnene
I dag undskyldte hans advokat også nogle udtalelser, der sårede pårørende til ofrene for den formodede pædofiles ugerninger.

I sidste uge kom advokat Tor Erling Staff for skade at sige, at det ikke var skadeligt, hvis drenge roder i en voksen mands lomme.

“Jeg vil klargøre, at det ikke har været mit mål at såre nogen. For mig er det afgørende i forsvaret af min klient, at selve sigtelsen ikke er så alvorlig, som politiet fremfører,” siger Staff til norsk TV2.

Men hvad tænker denne mand egentlig på? Bør han dømmes som psykisk syg eller ifl. den almindelige domstol?

40 kvæstede ved nødlanding i Canada

10. januar 2008: 6:35 pm

Et canadisk fly mellem Victoria og Toronto er nødlandet i Calgary. Op mod 40 er kvæstet, heraf 15 af meget alvorligt.

Op mod 40 mennesker blev kvæstet, da et Air Canada-fly i dag blev tvunget til at nødlande under en indenrigsflyvning mellem Victoria og Toronto. Det oplyser en talsmand fra lufthavnen i Calgary, hvor nødlandingen fandt sted.Op mod 15 af de kvæstede passagerer blev hårdt såret, rapporterer canadiske medier. Men dette tal kunne ikke umiddelbart bekræftes af talsmanden.Der var 88 passagerer om bord på flyet. De kvæstede er kommet under lægebehandling, siger talsmanden.Der er dog ikke tale om et (Crash)8-fly, men et hjemmeproduceret Air Canada-fly, skriver eb.dk.

Obama i livsfare

8. januar 2008: 6:20 pm

                                                                                                                                          Demokraternes ene præsidentkandidat til det amerikanske præsidentvalg i disse dage. Foto: The Democrats

Secret Service øger sikkerheden omkring den sorte præsidentkandidat. – Der er stor bekymring for, at han kan blive dræbt anti-demokrater.

Der er frygt for, at senator Barack Obama kan ende sin politiske karriere som Kennedy-brødrene og Martin Luther King, skriver eb.dk idag.

Senator Barack Obamas succes i det amerikanske primærvalg har øget risikoen for, at han kan blive udsat for et politisk snigmord og dermed komme til at lide samme skæbne som Kennedy-brødrene og Martin Luther King.

Secret Service, den føderale sikkerhedstjeneste, som også passer på den amerikanske præsident, har derfor strammet sikkerheden omkring den 46-årige demokratiske senator, som har chancen for at blive USA’s første sorte præsident.

Han er nu konstant omgivet af mindst et dusin livvagter, som finkæmmer vælgermøderne i delstaten New Hampshire med bombehunde og undersøger pressekorpsets udstyr for eventuelle mordvåben.

Teenagere lider af høreskader

7. januar 2008: 7:51 pm

                                                                                                                         I Danmark er tendensen også stigende. Er den ikke? Foto: headphones.com

MTV-generationen har problemer med hørelsen. Helt op mod 20 procent af de unge i Frankrig lider af høreskader forårsaget af høj musik, advarer fransk ekspert.

Op imod hver femte teenager i Frankrig lider af høreskader, fortæller en fransk ekspert i dag i avisen Le Figaro. Høreskaderne skyldes alt for høje lydniveauer i blandt andet MP3-afspillere, på diskoteker og ved rockkoncerter.

- Vi mener, at mellem 10 og 20 procent af de unge har skadet hørelse, siger professor Christian Huggonet, der er akustisk ingeniør, til avisen.

Han forklarer videre, at virksomhedslæger er begyndt at bemærke et stigning i dårlig hørelse blandt unge, der søger om ansættelse i stillinger, hvor god hørelse er påkrævet.

På flere franske musikkonservatorier giver dirigenter også udtryk for nye vanskeligheder med at få unge musikere til at skelne mellem og spille nuancer i det mest stille lydregister. Det skriver eb.dk idag.