Archive for the ‘Verden’ Category

9. april 1940: Danmark besættes af Tyskland

9. april 2008: 7:55 am

Fakta: Besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig indledtes, da tyske tropper i forbindelse med operation Weserübung den 9. april 1940 besatte Danmark efter en kortvarig militær modstand.

Besættelsen sluttede den 5. maj 1945, efter at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark den 4. maj havde overgivet sig til De Allierede styrker.

I modsætning til, hvad der var tilfældet i andre besatte lande i Europa, fortsatte regeringen og de fleste offentlige danske institutioner med at fungere relativt uændret under en del af besættelsen. Den danske regering forblev i landet og havde et anstrengt, men fungerende samarbejde med den nazistiske tyske besættelsesmagt.

I 1943 valgte regeringen dog at gå af, efter at tyskerne havde stillet en række umulig krav efter omfattende strejker rundt om i landet. Den efterfølgende tid blev vanskeligere for befolkningen og mere præget af den stadig dårligere forsyningssituation og af den voksende, aktive modstand mod besættelsen.

Svarende hertil etablerede tysk militær og politi en langt hårdere magtanvendelse, hvilket blandt andet førte til forsøg på at pågribe de danske jøder, til arrestation og deportation af det danske politi samt indførelse af dødsstraf for sabotage og angreb på besættelsesmagten. Mange tilfangetagne medlemmer af modstandsbevægelsen blev henrettet, og en del danskere mistede livet ved tyske gengældelsesaktioner.

Kvinde sad fast på toilettet i 2 år

5. april 2008: 3:20 pm

toilet                                                                                                                                                                                  Foto: ColourBox

En amerikansk kvinde fik serveret mad og drikke af sin kæreste på toilettet i to år. Hun var groet fast til toilettet og måtte have brættet opereret af.

En 35-årig kvinde fra Ness City i Kansas, USA sad på kærestens toilet i to år. Da politiet fandt hende, havde hun siddet der så længe, at hun var groet fast til toiletsædet. Politiet undersøger nu, om der var tale om mishandling.

Det var kæresten, der kontaktede politiet i sidste måned for at fortælle, at den var helt gal med kæresten. Hendes hud var groet fast rundt om toiletsædet, efter hun havde været på tønden i to år, skriver eb.dk.

Da politiet fandt hende, nægtede hun at komme på hospitalet, men måtte til sidst lade sig overtale, eftersom man blev nødt til at operere sædet af.

- Vi blev nødt til at skille toiletsædet fra toilettet, så vi kunne få hende på hospitalet. Så fjernede hospitalet det, siger Bryan Whipple fra det lokale politi til.

Kvinden var hverken limet eller bundet fast, hun sad fysisk fast til toilettet. Ifølge kvindens 36-årige kæreste, var det hendes eget valg at blive på toilettet. Han spurgte hver dag, om hun ikke nok ville komme ud, men det ville hun ikke.

Sommertid: Stil uret en time tilbage

30. marts 2008: 6:40 pm
Fakta
Sommertid er en ændring af den normale tid, som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerperioden. Ikke alle lande anvender sommertid, og det er ligeledes forskelligt, hvornår på året sommertiden begynder og ophører.
                                             
Formålet med sommertid er at spare energi ved at udnytte dagslyset bedre. Ved at flytte dagen en time frem flyttes en times dagslys fra morgenen, hvor det om sommeren er lyst, før de fleste mennesker er aktive, til om aftenen. Herved spares strøm til lys.

eBay åbner kontor i Danmark

19. marts 2008: 3:34 pm

Det store verdensomspændende, online auktionshus eBay har netop valgt at åbne dansk kontor for at kigge på mulighederne for at lancere onlinetjenester her i Danmark.

Jacob Aqraou, direktør for eBay Classifieds, mener, at Danmark er et yderst interessant område og så gerne en ny online afdeling åbnet her. Årsagen er, at danskerne er meget interesserede i eBay. Således har der indtil videre været 40.000 danskere inde på deres internationale auktionshus, og yderligere 70.000 kigger på deres bil-markedsplads, når tiden er til at skifte den gamle ud.

Danskerne har allerede QXL.dk og Lauritz.com, som også er internationale.

“Det danske marked er et attraktivt for os. Hidtil har vi jo slet ikke engang annonceret for nogen af vores sites”, siger Jacob Aqraou, direktør for eBay Classifieds i England.

Han vil dog ikke garantere, at vi på samme måde som i eksempelvis Tyskland får et dansk domænebaseret ebay-site.

Rotter spiste alle landmands penge

16. marts 2008: 9:34 pm

                                                                                                                                                                      Ja, de kan de søde ud, men det er de bestemt ikke, mener landmanden. Foto: Kaeledyr.net

En etiopisk landmand, der havde gemt hele sin livsopsparing kontant i en høstak har mistet en tredjedel til sultne rotter, der simpelthen har spist opsparingen.

En høstak er ikke tyverisikret, erfarede en etiopisk landmand, der havde gemt sin livsopsparing på omkring 80.000 kroner i en høstak.

En tredjedel af pengene var nemlig forsvundet, da han tjekkede høstakken. Der havde været en bande sultne rotter forbi, der havde spist løs af den dyrbare føde.

Den 52-årige landmand valgte at have pengene opbevaret i høstakken, fordi han ikke stolede på almindelige banker, og han turde heller ikke have dem i sit hus af frygt for brand.

Omkring 18.000 kroner var blevet spist op af rotter tre uger efter, manden havde gemt dem i høstakken, skriver eb.dk.

Manden var adskillige gange blevet rådet til at sætte pengene i banken af familie og venner, men han nægtede. Hvor vidt han har ombestemt sig nu, melder historien ikke noget om. :D

Bill Gates er ikke længere verdens rigeste

11. marts 2008: 10:51 am

                                                Bill Gates klarer sig nok alligevel uden sin titel som verdens rigeste mand. Foto: Microsoft Corperation

Analyseinstituttet Forbes har nu opdateret deres liste over verdens rigeste personer, og der er sket store ændringer.

På førstepladsen ligger skaberen af investeringselskabet Berkshire Hathaway, Warren Buffett, med en personlig formue på 62 milliarder dollars.

På andenpladsen er den mexicanske Telecom-skaber, Carlos Slim Helú, med en personlig formue på 60 milliarder dollars.

Først nede på tredjepladsen befinder Bill Gates sig med en formue på “kun” 58 milliarder dollars. Dermed kan Microsoft-grundlæggeren ikke længere kalde sig verdens rigeste mand, noget han ellers har kunnet 13 år i træk.

Det var dog tæt på, at Gates igen kunne forblive verdens rigeste mand, men i perioden op til at Forbes skulle træffe sin afgørelse faldt Microsofts aktier med 15 %, på grund af købsbudet på Yahoo.

Surt show. Bill mister nok noget i rigmandsklubben streetrespect nu. ;)

Eva Longoria åbner sin egen restaurant

9. marts 2008: 3:24 pm

EvaLongoria2                                                                                                                                              Eva Longoria er kendt fra sin rolle i Desperate Housewives på TV 2. Foto: Touchstone Television

“Desperate Housewives”-stjernen Eva Longoria Parker diskede op med lækkerier, da hun åbnede sin nye mexikanske restaurant i Hollywood, Californien torsdag aften. Skuespillerinden havde selskab af veninden Sheryl Crow, da hun slog dørene op for første gang.

Spisestedets menu byder på specialiteter fra det mexicansk-inspirerede texanske køkken, som skuespillerinden er vokset op med i sit barndomsland.

Flere af opskrifterne stammer fra Longoria-familiens private samlinger, heriblandt værtindens egen berømte guacamole.

Restauranten hedder Beso (kys) og Longoria fortæller, at hendes medspillere fra “Desperate Housewives” altid kan regne med at få et bord. Der vil være reserveret plads til dem, hvad enten de har meldt deres ankomst eller ej.

Verdens top 10 websites

4. marts 2008: 10:39 am

Ungnyt.dk har foretaget en analyse ud fra sammenregnede og gennemsnitlige tal fra forskellige marketingsbureauer. Her bringer vi verdens 10 mest besøgte websites fra år 2007.

1: Yahoo.com
Konfigurer din egen tilpassede forside. Gratis søgemaskine, shopping og email.
Antal linkene sites: 76.894
Online siden: 18. januar 1995
2: YouTube.com
Upload dine egne videoer og søg på andres. Antal linkene sites: 85.661
Online siden: 18. februar 2005
3: Live.com
Søgemaskinen fra Microsoft.
Antal linkene sites: 4.920
Online siden: 28. december 1999
4: Google.com
Verdens største søgemaskine.
Antal linkene sites: 328.120
Online siden: 15. september 1997
5: MySpace.com
Socialt netværk med venner, underholdning og profiler.
Antal linkene sites: 77.328
Online siden: 22. februar 1996
                                         
6: MSN.com
Søgemaskine, linkguide og nyheder.
Antal linkene sites: 328.120
Online siden: 15. september 1997
7: Facebook.com
Socialt netværk af billeder, grupper og film.
Antal linkene sites: 7.713
Online siden: 29. marts 1997
8: HI5.com
Klassisk socialt netværk. Dog ikke så kendt i Danmark.
Antal linkene sites: 1.264
Online siden: 27. juni 1996
9: Orkut.com
Socialt netværk og debat. Lavet af Google.
Antal linkene sites: 10.62o
Online siden: 8. december 2oo2
10: Rapidshare.com
Fildelingssystem med musik, billeder og videoer.
Antal linkene sites: 6.059
Online siden: 15. september 1997

Røvere røvede bar med rockere som gæster

1. marts 2008: 10:36 pm

                                                                                                                                               Foto: MyLifeofCrime

To australske røvere har fået sig en stor lærestreg.
Man skal ikke prøve på at røve en bar, hvor en berygtet rockerklub holder til!

De to røvere ville røve en bar i Sydney i Australien, men de vidste ikke at barens stamkunder (dem der kommer tit) var en motorcykelklub!

Motorcykelklubben holdt møde i et lokale ved siden af, og da de to røvere kom hørte rockerdrengene det. Den ene røver undslap ved at springe ud fra en altan, mens den anden blev bundet fast indtil politiet kom.
Ham der sprang ned fra altanen endte på hospitalet. D’oh.

Så man skal ikke lave røverier, uden man kender lidt til de steder man gør det…

Kriminalitet betaler sig ikke… Husk det!

Forsvundne skiløbere fundet

1. marts 2008: 5:23 pm

                                                                                                                    Foto: Hjortnaes.dk

To danske mænd på henholdsvis 51 og 63 år var på skiferie i Norge, da de pludselig blev efterlyst.

De var på skitur i området ved Åseral i Sydnorge, men pludselig var de væk. De var væk et helt døgn og politiet startede en eftersøgning.

Men i dag omkring klokken 12 blev mændene set på vej tilbage til hotellet.

De havde taget den forkerte løjpe og var blevet overrasket af dårligt vejr. Så de fandt en feriehytte hvor der både var mad og brænde, og der overnattede de to mænd så.

Mændene vidste ikke selv at de var blevet efterlyst, men operationslederen Arne Arnesen er glad for, at mændene nu er fundet og er i god behold.

Glædelig forår!

1. marts 2008: 3:09 pm

Blomster                                                                                              Foto: Oskar Herrik Nielsen

Vi ønsker alle brugere på Ungnyt.dk et glædeligt forår.

Netavisen Ungnyt.dk kører nu på sit 3. måned efter åbningen. Vi har allerede nået mange af de mål som vi har ønsket os, takket være vores læsere. Uden dem kunne vi ikke opretholde vores artikelskrivning og opdatering.

I løbet af foråret vil der komme mange nye, spændene funktioner på Ungnyt.dk. Så hold dig online, til næste gang vi ses. :D

Med venlig hilsen

Ungnyt.dk

FBI: Verdens 10 mest berygtede forbrydere!

24. februar 2008: 7:36 pm

The Federal Bureau of Investigation's Ten Most Wanted Fugitives

Der findes mange farlige forbrydere i verden. FBI har fået nakket nogle af dem. Men der er også disse 10 af verdens aller farligste forbrydere, som FBI stadig leder efter. Og de er farlige!

Ungnyt.dk bringer nu en artikel specielt til dig, der interesserer sig for kriminalitet og politiarbejde. Vi vil nu fortælle dig om verdens 10 farligste, eftersøgte forbrydere!

Osama bin Laden


- Selvfølgelig! Efter angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 var verden rystet. Al-Qaeda med Osama i spidsen tog skylden for angrebet. Siden har amerikanerne ledt efter ham. Han er leder for terrororganisationen Al-Qaeda.

Navn: Osama bin Laden
Født: 1957
Land: Saudi-Arabien
Vægt: ca. 80 kg
Højde: ca. 185 cm
Dusør: 25 millioner dollars (ca. 133 millioner danske kroner)

Jorge Roberto Lopez-Orozco


- Han har skudt flere personer og er beskyldt for at have dræbt en mor og hendes to sønner der blev fundet skudt i hovedet og brystkassen liggende i en udbrændt bil.

Navn: Jorge Roberto Lopez-Orozco
Født: 1976
Land: Mexico
Vægt: ca. 87 kg
Højde: ca. 170 cm
Dusør: 100.000 dollars (ca. 530.000 kr.)

Jason Derek Brown


- Han er eftersøgt for mord på en sikkerhedsvagt ved en pansret pengetransporter. Han løb derefter med pengene fra transporteren og er derfor også sigtet for groft væbnet røveri.

Navn: Jason Derek Brown
Født: 1969 eller 1971 (ukendt)
Land: USA
Vægt: ca. 87 kg
Højde: ca. 178 cm
Dusør: 100.000 dollars (ca. 530.000 kr.)

James J. Bulger


-
Han har myrdet adskillige personer i 1970’erne og 80’erne. Han er leder i en bande der laver organiseret kriminalitet og han har solgt en masse ulovlige stoffer. Han beskrives som farlig og går altid med kniv.

Navn: James J. Bulger
Født: 1929
Land: USA
Vægt: ca. 78 kg
Højde: ca. 172 cm
Dusør: 1 million dollars (ca. 5,3 millioner kr.)

Emigdio Preciado Jr


-
Har angrebet to færdselspoliti-kommisærer i Los Angeles. Han affyrede 21 skud hvor han ramte den ene af de to politifolk. Han beskrives som meget farlig og som altid bevæbnet.

Navn: Emigdio Preciado Jr.
Født: 1968 eller 1969 (ukendt)
Land: USA
Vægt: ca. 90 kg
Højde: ca.165 cm
Dusør: 100.000 dollars (ca. 530.000 kr.)

Robert William Fisher


-
Han har dræbt sin kone og 2 små børn og blæste derefter huset i stykker.

Navn: Robert William Fisher
Født: 1961
Land: USA
Vægt: ca. 95 kg
Højde: ca. 183 cm
Dusør: 100.000 dollars (ca. 530.000 kr.)

Victor Manuel Gerena


- Han stod bag et væbnet røveri mod et sikkerhedsfirma i 1983 hvor han slap af med 7 millioner dollars (ca. 37 mio. kr.)

Navn: Victor Manuel Gerena
Født: 1958
Land: USA
Vægt: ca. 82 kg
Højde: ca. 169 cm
Dusør: Op til 1 million dollars (ca. 5,3 millioner kr.)

Glen Stewart Godwin


-
Han flygtede fra Folsom Statsfængsel i 1987 hvor han sad inde for mord. Senere blev han anholdt for smugling af hårde stoffer. Han kom i fængsel igen hvor han dræbte en anden fange og fem måneder efter flygtede han fra fængslet.

Navn: Glen Stewart Godwin
Født: 1958
Land: USA
Vægt: ca. 100 kg
Højde: ca. 183 cm
Dusør: 100.000 dollars (ca. 530.000 kr.)

Jon Savarino Schillaci


- Sexforbryder. Har misbrugt bl.a. en lille dreng og er i besiddelse af børneporno.

Navn: Jon Savarino Schillaci
Født: 1971
Land: USA
Vægt: ca. 90 kg
Højde: ca. 180 cm
Dusør: 100.000 dollars (ca. 530.000 kr.)

Alexis Flores


- Han var involveret i kidnapningen og mordet på en 5-årig pige i den amerikanske by Philadelphia i år 2000.

Navn: Alexis Flores
Født: 1975, 1980 eller 1982 (ukendt)
Land: Honduras
Vægt: ca. 70 kg
Højde: ca. 163 cm
Dusør: 100.000 dollars (ca. 530.000 kr.)

FBI leder stadig efter de her meget farlige forbrydere. Flere af dem går med våben.

Relaterede links 

Barack Obama og John McCain vandt i aftes

13. februar 2008: 1:13 pm

Kampen om at blive henholdsvis demokraternes og republikanernes præsidentkandidat begynder at spidse til.

Hos demokraterne vandt senator Barack Obama klarer sejre i Maryland, Virginia og Washington DC, mens hans udfordre senator Hillary Clinton, led overraskende nederlag. Obama kan nu, ifølge CNN, mønstre 1215 delegerede mens Clinton kan mønstre 1190. Der kræves 2025 delegerede for at vinde demokraternes nominering.

 Hos republikanerne vandt senator John McCain ligeså klarer sejre i de tilsvarende stater som Obama. Ifølge CNN har McCain nu 812 delegerede mens den tidligere baptist præst, Mike Huckabee, har 217. Den tredje tilbageværende kandidat hos republikanerne, Ron Paul, har 16. Det er forsat uvist hvem Mitt Romney vil give sine 286 delegerede til. Der kræves 1191 delegerede for at vinde republikanernes nominering.

Mor efterlod otte børn alene hjem

30. januar 2008: 10:59 pm

                                                                         Internetdating kan ende ud i skrækkelige ting. Her har vi eksemplet. Foto: Colourbox

Otte børn blev efterladt alene hjemme i Texas, mens deres mor tog afsted til Nigeria i Afrika for at gifte sig med en mand, hun havde mødt over nettet. Uansvarligt ville nogle nok mene…

Internetflirten fik en amerikansk mor til at efterlade sine otte børn alene hjemme, mens hun tog afsted til Nigeria for at gifte sig med fyren, som hun havde mødt på nettet.

Den 33-årige Shanell Monique Mosley blev mødt af myndighederne og blev straks anholdt, da hun kom ud af flyet i George Bush lufthavnen i Houston, skriver eb.dk.

Nytårsaften var den 33-årige mor taget afsted til Afrika, mens hun efterlod børnene i alderen fra et til 16 bag sig med lidt mad og lidt lommepenge til at klare sig for, mens hun var væk. Børnene er nu heldigvis blevet overdraget til de sociale myndigheder.

Tillykke Danmark!

27. januar 2008: 9:06 pm

Herre-A januar 2008                        Foto: DHF

Endelig lykkedes det. Danmark vandt søndag guld ved EM i Norge og kan langt om længe kalde sig europamestre.

Holdet knækkede Kroatien med en 24-20-sejr, hvor både Kasper Hvidt, Lasse Boesen, Lars Christiansen og sågar Jesper Jensen blev noteret for præstationer i absolut verdensklasse.

Det så ellers ikke specielt lovende ud, da de danske håndbold-darlings løb på banen. Spillet var nervøst og tøvende, og de kroatiske spillere virkede langt mere gearede til den vigtige finale. To hurtige mål fra Petar Metlicics modbydelige skudarm sendte Kroatien i front med 2-0 efter et par minutters spil. Og blot nogle minutter senere førte holdet 4-0.

Kort efter afslørede måltavlen, at kroaterne ville få endog meget svært ved at stjæle guldet fra danskerne. 17-12 var Danmark foran med tyve minutter tilbage af EM-finalen.

Men man skal aldrig sige aldrig, og Knudsen, Boldsen, Lindberg og co. fik da også nok at se til, da holdet pludselig kun var foran med to pinde.

Det var bare ikke nok, for da Kasper Hvidt lukkede kampen med at tage et straffekast halvandet minut før tid, kunne herre-landsholdet og håndbold-Danmark slippe hæmningerne og boble over af begejstring. Klokken var 17.37 og Danmark var europamestre.

Udover guldmedaljen sikrede herre-landsholdet sig en billet til OL i august.

Ungnyt.dk ønsker det Danske A-herrelandshold i håndbold tillykke med sejren!