Archive for the ‘Tema: Ungdomspolitikerne’ Category

Tema: LU

21. marts 2008: 10:07 am

Midt i den travle påskeferie har Ungnyt.dks indlandsredaktør sat formændene for ungdomspartierne stævne. I de kommende dage vil vi præsentere samtlige ungdomspartier med formænd, i en artikelserie der beskriver livet som ungdomspolitiker og hvad forskellen egentlig er på partiernes politik og organisation.

LU – Liberalisternes Ungdom 

LU er Liberalisternes ungdomsorganisation. Formanden hedder Henrik Christiansen. Han har været formand i et års tid og udover det politiske er han hængt godt op.

”Udover at jeg er formand så studere jeg markedsøkonomi på Niels Brock hvor jeg er i gang med at skrive mit speciale. Derudover er jeg marketingschef i et lille firma jeg har”, siger Henrik Christiansen.

Liberalisterne (LU’s modersparti) er dog ikke repræsenteret i Folketinget.

LU – De klassiske liberalister 

LU tilhører højrefløjen i dansk politik. Selv mener Henrik Christiansen at LU er det mest liberale ungdomsparti Danmark lige nu.

”Vi er jo det jeg vil kalde klassiske liberale. Vi ønsker jo faktiske nærmest ingen stat, kun lige til politi og militær, men ellers ønsker vi jo fuld frihed for den enkelte til at leve som man har lyst. Jeg vil gå så vidt til at sige, at vi er Danmarks mest liberale ungdomsparti, endnu mere end VU (Venstres Ungdom). Vi er meget enige med dem man i VU kalder for ”sorte liberale” altså dem der er enige med os”, siger Henrik Christiansen.

LU – De unge er mere røde 

Ifølge Henrik Christiansen er den danske ungdom blevet mere og mere venstreorienterede siden 2001. Han mener der er flere faktorer der spiller ind.

”Det jo helt klart at de unge i dag er meget venstreorienterede. De stemmer i høj grad på Socialdemokraterne og SF, ja selv så langt ud til venstre som til Enhedslisten. Det er som om at venstrefløjen har taget monopol på følelser i stedet for den sundefornuft”, siger Henrik Christiansen.

Han mener i øvrigt også at Fogh-regeringen har været alt for uliberal i forhold til Poul Nyrup i 90’erne.

”Under Nyrup blev der privatiseret meget mere end under den her regering. Det er bare ikke godt nok, når man selv siger at man er en borgerlig liberal regering, at man så i virkeligheden bare er socialdemokrater”, siger Henrik Christiansen.

LU – Presseomtale handler om vinklen 

LU er et af Danmarks mindste ungdomspartier. Moderpartiet sidder ikke engang i Folketinget, men alligevel mener Henrik Christiansen at medierne er meget åbne overfor LU’s udmeldinger.

”Hvis du vil have go presse handler det om hvor godt du har vinklet historien. For vores vedkommende har vi på det seneste fået rigtig meget god presse i 180grader.dk og i sidste uge var vores lokaleformand fra Odense i Fyns Stift Tidende. Så det handler om vinklen”, siger Henrik Christiansen.

LU – SU’en skal væk 

I vores artikelserie har vi spurgt ungdomspartierne hvad deres holdning er til SU. Henrik Christiansen mener at SU’en bør afskaffes og i stedet lade den enkelte studerende sørge for sin egen uddannelse.

”Vi synes jo ikke at det er statens opgave at betale penge til dem der studere. Mange unge virker totalt hjælpeløse uden støtte af den ene eller anden slags”, siger Henrik Christiansen.

Han mener at man i stedet for bør sænke skatten på arbejde sådan så den enkelte studerende kan arbejde ved siden af sit studie og beholde flere af pengene til sig selv.

LU – Staten skal fylde mindre i fremtiden 

Fremtiden er meget svær at spå om, men Henrik Christiansen svarer alligevel meget klart og kontant på Ungnyts spørgsmål.

”Staten skal helt sikkert fylde mindre i fremtiden, det der ingen tvivl om. Vores problem bliver hvordan vi får den offentlige sektor til at fylde mindre end den private. Det må være sådan i et samfund at det er den private sektor der trækker læsset i samfundet. Derfor bliver vi også nød til at fjerne de offentlige støtteordninger der er en kæmpe forhindring for udviklingen af vores samfund”, slutter Henrik Christiansen.

LU-logo

Der findes mere information om LU på www.liberalisternesungdom.dk hvor du kan læse mere.

Tema: KU

20. marts 2008: 10:19 am

Rune Kristensen

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

                                                                   

Midt i den travle påskeferie har Ungnyt.dks indlandsredaktør sat formændene for ungdomspartierne stævne. I de kommende dage vil vi præsentere samtlige ungdomspartier med formænd, hvis moderparti er repræsenteret i Folketinget, i en artikelserie der beskriver livet som ungdomspolitiker og hvad forskellen egentlig er på partiernes politik og organisation.

 KU – Konservativ Ungdom 

KU er Det Konservative Folkepartis ungdomsorganisation. Formanden hedder Rune Kristensen. Han har været ved posten i præcist 1 år og udover det politiske som tager næsten alt hans tid, bruger han også en del tid på venner og familie. Han er netop blevet nyvalgt ved det veloverståede landsråd i sidste weekend.

”Når jeg har noget fritid bruger jeg det på mine venner og familie. Sidste år blev jeg færdig på universitet så jeg kan bruge al min tid på mit formandsarbejde”, siger Rune Kristensen.

 KU – Historien 

KU blev stiftet i 1904 og er dermed den ældste ungdomsorganisation i Danmark. I tiden op til 2. verdenskrig lod KU sig inspirer af den italienske fascisme og Hitlers nazisme i Tyskland. Mest kendt fra den tid er KU’s stormtropper der ved flere lejligheder kom i sammenstød med DSU og ungkommunister, der også havde stormtropper. I 1933 forbød Folketinget politiske uniformer.

Under besættelsen var KU nogen af de første der gik til modstand imod tyskerne, der blandt andet er omtalt i romanen ”Drengene fra Skt. Petri”.

 KU – Konservative 

KU ligger på højrefløjen i dansk politik. KU ligger sig 100 % op af den konservative ideologi der ifølge Rune Kristensen går ud på at hjælpe de svageste.

”I bund grund mener vi konservative at dem der kan skal klarer sig selv ikke skal have ret til socialydelser, men dem så ikke kan skal hjælpes. Derfor mener vi at det kun er dem der virkelig har behov for det der skal tilbydes fx børnecheck”, siger Rune Kristensen.

 KU – Fremgang siden 2001 

Rune Kristensen mener at de danske unge er blevet mere venstreorienterede siden 2001 og det selvom at KU har oplevet en medlemsfremgang på 300 siden 2001.

”Det er lidt sjovt for på den ene side har vi oplevet en medlemsfremgang siden 2001 på 300 medlemmer, men VU fx går tilbage og det samme gør DSU. Generelt synes jeg at de unge er blevet mere venstreorienterede. De stemmer i høj grad på SF end på et borgerligt parti”, siger Rune Kristensen.

 KU – Næsten umuligt at opnå presse 

Hvis der var en ting Rune Kristensen gerne ville ændre så var det nok, at kunne komme igennem mediernes hårde nåleøje.

”Med mindre du har noget virkeligt kontroversielt er det stort set umuligt for os at komme igennem mediebilledet. Medierne i dag vil med glæde skrive om hvor meget uenige vi nu er med vores moderparti i stedet for at hører os i en konkret sag”, siger Rune Kristensen.

 KU – SU’en skal væk 

I vores artikelserie har vi spurgt ungdomspartierne hvad deres holdning er til SU. Rune Kristensen er hurtig på aftrækkeren.

”Jamen vi synes jo at SU’en kun skal gælde dem der ikke selv kan klarer sit studie, men de der godt kan leve uden SU skal selvfølgelig ikke have den. Det er god konservativ politik”, siger Rune Kristensen.

Som det kan læses i interviewet med Andreas Frost Steenberg fra RU vil de gerne bevare SU’en og tilfører nogle ændringer. Rune Kristensen har kun hovedrysten til overs for den udmelding.

”Det er dybt uansvarligt fra RU’s side. Det er ikke nok med at tilfører nogle små justeringer, men der er behov for at se hele SU ordningen igennem. Det jo en selvfølge at man vil fjerne loftet for hvor meget du må tjene ved siden af din SU. Det der jo ikke noget nyt i, det mener alle selv regeringen. Når vi ønsker ændringer i SU så sker det jo fordi vi ønsker skattelettelser og ved at fjerne loftet over hvor meget du må tjene jamen hvorfor så give SU til dem der godt kan klarer dig selv. SU skal kun gives til dem der ellers ikke ville kunne klarer studierne”, siger Rune Kristensen.

Han mener også at meningen med ens studie er at man ender med at komme ud på arbejdsmarkedet og derfor ikke skal man ikke allerede fra ens studie tid tjene penge som om man allerede var på arbejdsmarkedet.

 KU – Mere ansvar til borgerne i fremtiden 

Rune Kristensen er ikke i tvivl om hvad der bliver et af Danmarks største problemer i fremtiden.

”I dag har folk ufattelig mangel på personligt ansvar. Det gælder både rygning og mange andre ting som staten mener at skulle bestemme for os. Vi vil arbejde for at den enkelte dansker i fremtiden får større personligt ansvar overfor det liv de lever og de valg man træffer igennem ens liv”, slutter Rune Kristensen.

 

Der findes information om KU på www. konservativungdom.dk hvor du også kan melde dig ind. Det koster 75 kroner om året at være medlem.

Tema: RU

19. marts 2008: 10:41 am

 

Midt i den travle påskeferie har Ungnyt.dks indlandsredaktør sat formændene for ungdomspartierne stævne. I de kommende dage vil vi præsentere samtlige ungdomspartier med formænd, hvis moderparti er repræsenteret i Folketinget, i en artikelserie der beskriver livet som ungdomspolitiker og hvad forskellen egentlig er på partiernes politik og organisation.

RU – Radikal Ungdom 

RU er Det Radikale Venstres ungdomsorganisation og formanden hedder Andreas Frost Steenberg. Han har været formand i nu halvlandet år siden foreningsvalget i 2006. Posten som formand er krævede og derfor er der ikke tid til så meget andet ved siden af det politiske arbejde.

”Jeg har ikke tid til så meget andet udover mit politiske arbejde, men jeg studerer på Århus Universitet når jeg har mulighed for det”, siger Andreas Frost Steenberg.

RU’s historie 

Hedder rigtig Radikal Ungdom af 1994 der blev stiftet den 30. april 1994 efter at den tidligere ungdomsorganisation blev opløst som følge af tipsmiddelsag.

I 1904 blev Radikal Ungdom stiftet som Københavns radikale Ungdomsklub, der blev landsdækkende i 1911. På det første landsmøde i Randers i 1911 besluttede man at støtte op omkring Det Radikale Venstres program der var blevet vedtaget i 1905. I 1940 var RU med til at stifte Dansk Ungdoms Samvirke, i dag Dansk Ungdoms Fællesråd.

I 1972 var RU med til at stifte Folkebevægelsen imod EF og anbefalede vælgerne at stemme nej ved afstemningerne i 72 og 86. I 1986 forlod RU dog Folkebevægelsen imod EF.

I 1996 lykkedes det igen RU at opnå støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd. I årene under SR regeringen med Poul Nyrup som statsminister, skærper RU sin liberale tone, blandt andet kræver man efterlønnen afskaffet samt skattelettelser. Både Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre afviser dog RU’s kritik og man indleder et samarbejde med Venstres Ungdom (VU) der også kræver skattelettelser og afskaffelse af efterlønnen. I en periode var kritikken imod SR samarbejdet så stor, at RU truede med at trække støtten til radikal deltagelse i regeringen. Ved valget i 1998 udsendte man dog en fælles valgudtagelse med DSU.

 RU – Socialliberale 

RU ligger på midten i dansk politik. Ifølge Andreas Frost Steenberg er RU socialliberale.

”På den ene side vil vi give folk frihed til at leve, men på den anden side skal man hjælpe dem som har det svært”, siger Andreas Frost Steenberg.

 RU – Unge er mere midtersøgene 

Ifølge Andreas Frost Steenberg er de unge blevet mere søgende efter partierne der ligger på midten. Han mener ikke at de unge er blevet mere venstreorienterede eller borgerlige.

”Der er ingen tvivl om at de unge helt klar er blevet meget trætte af VKO. Der er meget forskel på hvem de så stemmer på fra valg til valg. Ved sidste valg var der mange som stemte på De Radikale så jeg tror de unge er blevet mere centrumvenstreorienterede”, siger Andreas Frost Steenberg.

RU – Politik er spind 

RU har meget svært ved at kommer igennem til medierne med deres holdninger. Andreas Frost Steenberg mener at medierne i dag er alt for fokuseret på personfnider og spind end på realpolitiske udtagelser.

”Alt for ofte vil medierne kun hører på os hvis vi kan svine vores moderparti til mest muligt. Politik i dag handler alt for meget om spind og personer end om realpolitiske meninger”, siger Andreas Frost Steenberg.

 RU – Bevarelse af SU’en med ændringer 

I vores artikelserie har vi spurgt ungdomspartierne hvad deres holdning er til SU. Andreas Frost Steenberg mener på den ene side at man bør bevare SU’en, men at man bør indføre nogle forbedringer.

”Vi mener SU’en skal bevares, men vi så gerne at man hævede raten for hvor meget man må tjene ved siden af. Vi også at man bør fjerne SU’en for hjemmeboende og i stedet give SU til de studerende der bor ude”, siger Andreas Frost Steenberg.

 RU – Ændringer i velfærdssamfundet i fremtiden 

Det kan være svært som formand for et ungdomsparti at spå om fremtiden, men Andreas Frost Steenberg svare alligevel promte da Ungnyt.dks indlandsredaktør stiller det svære spørgsmål.

”Vi må indse at vi i fremtiden ikke har råd til det velfærdssamfund vi lever i dag. Vi bliver i fremtiden nød til at tage penge fra nogen grupper, altså vi må omprioritere. Vi mener at man bør fjerne sådan noget som efterløn og børnechecken så vi i stedet får råd til uddannelse”, slutter Andreas Frost Steenberg.

Der findes mere information om RU på www.radikalungdom.dk hvor du også kan melde dig ind. Det koster 150 kroner om året at være medlem.

Tema: DFU

18. marts 2008: 10:00 am

Midt i den travle påskeferie har Ungnyt.dks indlandsredaktør sat formændene for ungdomspartierne i stævne. I de kommende dage vil vi præsentere samtlige ungdomspartier med formænd, hvis moderpartiet er repræsenteret i Folketinget, i en artikelserie der vil beskrive livet som ungdomspolitiker og hvad forskellen egentlig er på partiernes politik og organisation.

DFU – Dansk Folkepartis Ungdom

DFU er Dansk Folkepartis ungdomsorganisation og formanden hedder Allen Steen Hansen. Han har været formand i et år og blev genvalgt som formand ved DFU’s landsmøde i sidste uge. En postsom Allan Steen Hansen er nød til at kombinere med arbejde, af økonomiske årsager.

”Jeg arbejder på en trælast hvor jeg er ansat som salgskonsulent. Man får det desværre endnu ikke løn for at være landsformand”, griner Allan Steen Hansen med en rolig jysk accent.

DFU’s historie

DFU blev stiftet den 3. december 1995 som ungdomsparti til det ligeså ny stiftede parti, Dansk Folkeparti. DFU har som målsætning at “udklække talenter til partiets deltagelse i dansk politik. DFU adskiller sig fra de øvrige ungdomspartier ved ikke at kritisere sit moderparti.

DFU har blot haft tre landsformænd, hvilket er blandt det laveste samlignet med de øvrige ungdomspartier.

Formænd:

1995-1999: Carl Christian Ebbensen (nuværende organisatorisk næstformand i Dansk Folkeparti)

1999-2007: Kenneth Kristensen. Er den hidtil længst siddende formand for et ungdomsparti.

2007 - ?: Allan Steen Hansen

DFU – Nationalkonservative

DFU tilhører den politiske højrefløj. Ifølge Allan Steen Hansen tilhører DFU ikke nogen bestemt ideologi som så mange af de andre ungdomspartier.

”Man kan sige at vi tager stilling til politiske spørgsmål fra gang til gang uden at vores holdninger følger én bestemt ideologi. Det giver os den mulighed for at melde de ting ud vi synes, nogen vil jo kalde os nationale, fordi vi jo værner om de danske værdier, at vi er konservative fordi vi er meget tilfredse med hvordan tingene er nu og andre igen at vi er socialliberale fordi vi på den ene side gerne vil give folk friheden til at bestemme mere over sig selv, men at vi samtidig har en forpligtigelse til at hjælpe dem der har det svært”, siger Allan Steen Hansen.

DFU – De unge er ikke mere ”røde”

DFU har det svært, med at få nye medlemmer. Ifølge Allan Steen Hansen er der meget forskel på de unges politiske holdninger alt efter hvilken uddannelsesinstitution man kommer til.

”Gymnasierne er blevet ”røde” efter min mening i de sidste 7 år. Også ledelserne rundt omkring er blevet mere venlig stemte overfor venstrefløjen og deres ungdomspartier fx SFU. Man oplever jo også i dag at et ungdomsparti som fx SFU nærmest har overtaget ledelsen med gymnasieelevernes organisationer. Omvendt synes jeg at eleverne på de tekniske skoler er mere borgerligt orienterede, men det samtidig også dem der er sværest at få gjort aktive, hvorimod det er lettere med gymnasieeleverne. Det kan godt være at eleverne på de tekniske gymnasier stemmer borgerligt, de vil bare ikke stå frem offentligt”, siger Allan Steen Hansen.

DFU – Mediekontakt meget svært

”Med mindre vi har en ekstraordinær god historie, er det meget vanskeligt få os at komme gennem mediebilledet”, siger Allan Steen Hansen.

DFU har, til forskel for nogen af de andre ungdomspartier, meget svært ved at komme igennem mediebilledet. Det lykkedes dog i sidste uge, men med en lidt mere alvorlig en af slagsen.

”I forbindelse med vores landsmøde var der et medlem som havde deltaget i en Rudolf Hess march. Der var det med at komme med en hurtig afstand tagen, inden det udviklede sig i en negativ retning”, siger Allan Steen Hansen. I samme ombæring siger Allan Steen Hansen, at det ikke har nogen effekt at kritisere sit moderparti.

DFU – Fortsat SU

”Vi ønsker som udgangspunkt SU’en bevaret. Vi synes godt at man kan leve for den SU man får hver måned, men vi ønsker dog fribeløbet afskaffet da alle undersøgelser jo viser, at de studerende der arbejder ved siden af studiet også er dem der får den bedste uddannelse”, siger Allan Steen Hansen.

Allan Steen Hansen mener samtidig at det også har noget at gøre med de unges forbrug. ”Hvis man ikke går i byen hver eneste fredag og lørdag kan man sagtens leve på sin SU alene”, siger Allan Steen Hansen.

Fremtidens udfordring – Globaliseringen

Ifølge Allan Steen Hansen er en af Danmarks allerstørste udfordringer i fremtiden hvordan vi klarer os i globaliseringen.

”Vi kommer til at skulle kæmpe mod lande som Indien og Kina, som har utrolig lave lønninger end her i Danmark. Derfor er vi nød til fortsat at have en veluddannet befolkning så vores konkurrenceevne ikke svækkes. For det andet bliver vi simpelthen nød til at finde på en løsning så dem der fortsat er ude fra arbejdsmarkedet kommer ind på det, for vi kommer til at mangle hænder i fremtiden. Derfor må vi gøre alt hvad vi kan nu, så vi ikke halter alt for langt efter de andre lande”, slutter Allan Steen Hansen.

Der findes mere information om DFU på www.dfu-nettet.dk hvor man også kan melde sig ind i ungdomspartiet. Det koster 75 kroner om året at være medlem.

Tema: SFU

17. marts 2008: 3:21 pm

Nanna Westerby 

Foto: SF

 

Midt i den travle påskeferie har Ungnyt.dks indlandsredaktør sat formændene for ungdomspartierne i stævne. I de kommende dage vil vi præsentere samtlige ungdomspartier med formænd, hvis moderparti er repræsenteret i Folketinget, i en artikelserie der vil beskrive livet som ungdomspolitiker og hvad forskellen egentlig er på partiernes politik og organisation.

 

SFU – Socialistisk Folkepartis Ungdom 

SFU er SF’s ungdomsparti og formanden, eller snarere forkvinde, hedder Nanna Westerby. Hun har været SFU’ forkvinde siden påsken sidste år. Et arbejde der er på fuldtid.

”Det at være formand kræver så meget af dig, at det er et arbejde på fuldtid. Ved siden af mit formandsarbejde har jeg også studeret på universitet, men det har været politikken der har været i forreste række i det sidste års tid”, siger Nanna Westerby.

Nanna Westerby blev ved Folketingsvalget den 13. november 2007 valgt ind for SF og er nu MF’er (medlem af Folketinget). Derfor har hun besluttet sig for at trække sig tilbage som formand på SFU’ landsmøde her i påsken.

Historien

SFU blev stiftet februar 1969. Årenene efter stiftelsen var præget af stor fremgang, specielt nød man godt af SF’s fremgang i 1980′erne. I denne periode gik venstrefløjen generelt frem også Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU). På landsmødet i 1990 i Hinnerup afviste SFU dog et forslag om at slå de to organisationer sammen. I 1991 blev SFU sammen med de fleste ungdomspartier (på nær VU og RU) afsløret i at have opgivet for høje medlemstal til DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd. Straffen blev en frakendelse af tipsmidlerne i to år.

I de sidste par år har SFU stået forrest i kampen for velfærd, således var man med til at arrangere velfærdsdemonstrationerne den 17. maj 2006 og den 2. oktober 2007. Derfor handlede SFUs skolestartskampagne i 2006 også om velfærd.

Ved valget i 2007 blev SFU for første gang repræsenteret i Folketinget. Det skete da formand Nanna Westerby bliv valgt ind fra Nordsjælland. Hun fik følge skab af de tidligere formænd, Astrid Krag Kristensen fra Sjælland Storkreds og Jesper Petersen fra Sydjyllands Storkreds.

SFU – Lighed, frihed og fællesskab 

SFU tilhører den politiske venstrefløj. Ifølge formand Nanna Westerby er de unge blevet mere interesseret i politik, og specielt for partierne til venstre for midten siden 90’erne.

”Jeg synes at vi siden VK-regeringen kom til i år 2001 kun har oplevet fremgang. Det startede sådan set allerede i slutningen af 90’erne, hvor det igen var fedt at være med på venstrefløjen. Vi kæmper jo for de svageste i samfundet. Vi ønsker mere lighed mellem mennesker, der skal være lige muligheder uanset folks status og vi ønsker at der skal være mere frihed til den enkelte”, siger Nanna Westerby.

SFU – nutidens revolution 

”SFU er ikke et typisk ungdomsparti, vi er mere en bevægelse eller en ung revolution. Flertallet af vores medlemmer er her for at lave om på nogen ting lige nu og her”, siger Nanna Westerby.

SFU træner ikke sine medlemmer til at blive morgendagens politikere, men hjælper i stedet dem som vil lave om på nogle uretfærdigheder i samfundet lige nu og her. Det sker blandt andet igennem demonstrationer som SFU har været med til at arrangere siden 01.

”Jeg føler at utilfredsheden med VK bare er vokset siden 2001. Det har man jo kunne se tydeligt med de mange demonstrationer der har været imod de forringelser der er kommet”, siger Nanna Westerby.

SU – også i fremtiden 

Diskussionen blandt ungdomspartierne omkring SU (Statens Uddannelsesstøtte) eller afskaffelse af samme har raset nærmest siden den blev indført. SFU tilhører den fløj der mener at den er en nødvendighed for at så mange som kan overleve under en uddannelse.

”SU’en giver lige mulighed for alle studerende til at få sig en uddannelse for det er ikke alle der har nogen forældre med pengepungen i orden. Skulle man lytte til modstanderne af SU’en fx VU og fjerne SU’en, ville den enkelte studerende jo være nød til at arbejde benhårdt ved siden af studierne og så ville vi tabe endnu flere på gulvet”, siger Nanna Westerby.

Fremtidens udfordring – for få med uddannelse 

Ifølge Nanna Westerby er en af Danmarks allerstørste udfordringer i fremtiden, blandt rigtig mange, at for få unge gennemfører en uddannelse. Derfor vil SFU have politikerne til at sætte større fokus på uddannelsesområdet som helhed.

”Vi bliver nød til at vende den negative kurve og sørge for at så mange som mulig i en ungdomsårgang gennemfører en uddannelse. Vi foreslår at der skal være mere tid og rum til den enkelte elev og at der samtidig bliver færre elever i klasserne. På den måde kan man så tilpasse undervisningen den enkelte elev og hjælpe dem der har det svært ved at følge med. På den måde hjælper vi også flere fra senere i livet at havne i arbejdsløshed”, slutter Nanna Westerby.

Der findes mere information om SFU på www.sfu.dk hvor man også kan melde sig ind i ungdomspartiet. Det koster 75 kroner om året at være medlem.

SFU-logo

Tema: Ungdomspolitikerne

11. januar 2008: 2:38 pm

ungnytlogo   Foto: Ungnyt.dk

Kære læser

Netavisen Ungnyt.dk indleder pr. dags dato vores første temasektion. Denne gang om “Ungdomspolitikerne”

Alle partier som er repræsenterede i Folketinget har sig et ungdomsparti tilknyttet. Et talerør for de unge i partierne som også vil have indflydelse.

I løbet af det næste måneds tid vil vi bringe en række interviews med formændene for disse ungdomspartier. Her menes vi altså:

A: Danmarks Socialdemokratiske Ungdom v/Jakob Bjerregaard

B: Radikal Ungdom v/Andreas Frost Steenberg

C: Konservativ Ungdom v/Rune Kristensen

F: Socialistisk Folkepartis Ungdom v/Nanna Westerby

O: Dansk Folkepartis Ungdom v/Allan Steen Hansen

V: Venstres Ungdom v/Thomas Banke 

Y: Ung Alliance v/Belal Yassin

Ø: Socialistisk Ungdomsfront v/Morten Andersen

Da liste Ø (Enhedslisten) ikke har noget ungdomsparti tilknyttet sig, har redaktionen valgt Socialistisk Ungdomsfront, som nok er det nærmeste.

På den måde vil du som ung kunne danne dig et overblik over de enkelte ungdomspartiers grundholdninger og værdier uden at skulle sidde og læse en masse kedelige partiprogrammer, m.v.

Det er primært vores indlandsredaktør Niklas Thorsen som vil bringe baggrundsartiklerne og interviews’ne. Du kan skrive til Niklas på: nt@ungnyt.dk hvis du har nogle spørgsmål, kommentarer eller andet.