Archive for the ‘Indland’ Category

BREAKING: Dreng druknet i svømmehal

9. april 2008: 10:16 am

BREAKING NEWS: En dreng er druknet i en svømmehal i Videbæk, vest for Herning.

Alarmen gik kl. 9.04 og en ambulancen blev sendt til stedet. Drengens liv stod dog ikke til at redde.

En ambulance med to reddere og en nar­kosesygeplejerske var tilfældigvis på vej igennem byen, da personalet i svøm­mehallen i Videbæk slog alarm, fordi en lille dreng i dag var fundet liv­løs i bassinet.

Derfor kunne de allerede efter fire mi­nutter overtage arbejdet med at genop­live drengen fra hallens livredder, der sprang til, da han blev gjort op­mærksom på situationen. Men anstreng­elserne bar ikke frugt. Efter tre kvar­ter konstaterede lægerne på sygehuset i Herning, at drengens liv ikke stod til at redde. Ulykken skete under skolesvømning.

Den druknede dreng kommer fra Ringkøbingområdet og var sammen med syv kammerater og to lærere fra en specialklasse fra Nr. Vium Skole ved Videbæk til svømmeundervisning i hallen. Forældrene er underrettet, og de børn, der var i hallen, får psykologhjælp fra Falck Health Care, oplyser politiet i Holstebro.

Drukneulykken skete i et almindeligt svømmebassin, oplyser Niels Ladekjær fra Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Det var livredderen, der opdagede og bjærgede drengen, men genoplivningsforsøget var nytteløst.

- Der er tale om en dreng på 8-10 år. Vi har i øjeblikket en patrulje på stedet for at undersøge årsagen til ulykken. Det var et helt normalt bassin, og der var ca. 1,4 meter dybt, der hvor drengen druknede, fortæller vagthavende ved Midt- og Vestjyllands politi Henrik Østergaard til bt.dk.

- Livredderen har det selvfølgelig meget skidt, og han vil få tilbudt den hjælp han har brug for, fortæller Niels Ladekkjær, fra svømmehallen.

Drengens familie, skoleledelse og klassekammarater er nu underrettede. Politiet er nu i gang med at undersøge årsagen til dødsulykken.

Ungnyt.dk har fulgt sagen hele dagen, og opdaterer så snart at der er nogle nye motiver i sagen.

DFU: Vi vil ikke finde os i de lave straffe – minimum 5 år for voldtægt

8. april 2008: 12:23 am
                                                  Ifølge DFU føler flere og flere piger sig utrykke ved at gå på gaden om natten. Foto: Oskar Herrik Nielsen

Dansk Folkepartis Ungdom vil nu have hævet straffene for voldtægt.

Dansk Folkepartis Ungdom lancerer mandag en ny kampagne, der sætter fokus på, at Danmark er blandt de lande i Europa, der har den laveste gennemsnitsstraf for voldtægt. 25,3 måneder er gennemsnittet i dag, og en stor del af forbryderne løslades, når halvdelen af straffen er afsonet. 

- I DFU tager vi parti for ofrene. I for mange år har det været sådan at de politikere, der har bestemt i Danmark har taget parti for forbryderne. Det ændrede sig i 2001, da Dansk Folkeparti fik medindflydelse, men nu er det bare den danske dommerstand, der tager parti for forbryderne og fortsat udmåler latterligt lave straffe, fastslår Allan Steen Hansen. 

Allan Steen Hansen har det indtryk, at mange unge mennesker er enige i, at straffen for vold og voldtægt er for lav. 

- Det er faktisk mit indtryk, at der blandt langt de fleste unge – uanset politisk tilhørsforhold – er en stor utilfredshed med de lave straffe for vold og voldtægt. Alle jeg taler med mener, at straffene er alt for korte. Med vores kampagne vil vi forsøge at råbe regeringen og Folketinget op, så de forstår, at det er et folkeligt krav, at de straffe kommer i vejret, og at den eneste måde det kan ske på er ved at indføre en minimumsstraf for blandt andet voldtægt, fortæller Allan Steen Hansen. 

Dansk Folkepartis Ungdom vil i de kommende uger gå på gaden og besøge flere af landets uddannelsesinstitutioner for at sprede budskabet. 

- Jeg er sikker på, at vi vil møde stor velvilje hos unge på skoler, gymnasier og handelsskoler og sammen kan vi forhåbentlig få regeringen til at forstå, at minimumsstraffe er den eneste løsning, siger Allan Steen Hansen.  

- Jeg ved, at Dansk Folkeparti er parate, tilføjer han.

BlokR er aflyst

2. april 2008: 6:42 pm

JPG - 258.4 kb 

Politi og politikere kan ånde lettet op. Meddelsen om at et nyt ungdomshus er endeligt udpeget får ungdomshusaktivister til at skrinlægge blokadeaktionen. Festdemonstration i stedet.

BlokR-aktionen er aflyst.

Det oplyser Thomas fra aktionens pressegruppe til Modkraft.dk tirsdag aften den 1. april.

Det er dagens store nyhed på ungdomshusfronten, der har fået aktivisterne til at afblæse den spektakulære aktion, der gik ud på at blokere Københavns Rådhus og ikke lukke politikerne ud før et nyt ungdomshus var en realitet.

– Med udmeldingerne om at kulturhuset på Dortheavej 61 i NV skal være nyt ungdomshus, har vi opnået vores mål. Der er ikke længere grund til at lave blokaden, udtaler Thomas fra BlokR’s pressegruppe.

BlokR bliver til sejrsdemonstration
Ifølge pressetalsmanden vil BlokR dog blive fuldført i en »omstruktureret« udgave:

– Vi beholder konceptet med de fire blokke, men i stedet for at gå til Rådhuset og lave blokaden går vi rundt i byen og hilser på alle dem, der har støttet os i vores kamp, fortæller han.

Ifølge Ungdomshusets hjemmeside vil der også blive tale om en gadefest i forlængelse af demonstrationen. Sted og tid er endnu ikke oplyst.

Sommertid: Stil uret en time tilbage

30. marts 2008: 6:40 pm
Fakta
Sommertid er en ændring af den normale tid, som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerperioden. Ikke alle lande anvender sommertid, og det er ligeledes forskelligt, hvornår på året sommertiden begynder og ophører.
                                             
Formålet med sommertid er at spare energi ved at udnytte dagslyset bedre. Ved at flytte dagen en time frem flyttes en times dagslys fra morgenen, hvor det om sommeren er lyst, før de fleste mennesker er aktive, til om aftenen. Herved spares strøm til lys.

De Røde Unge?

27. marts 2008: 2:00 pm

Her på ungnyt.dk har vi over en periode haft et tema om de politiske ungdomspartier, men hvad stemmer de unge egentligt – rødt, blåt, grønt eller blankt?

Dags dato har vi en regering bestående af Konservative og Venstre, men blev valgretsalderen sat ned, ville det meget vel ændre sig. Ser man på medlemstallene fra de forskellige ungdomspartier, så er der en tydelig overvægt af medlemmer i den røde blok. SFU og DSU er Danmarks to største ungdomspartier med henholdsvis 1.955 og 1.792 medlemmer. VU, som også er blevet præsenteret her på siden, ligger på en tredje plads med 1.755 medlemmer.  Der tegner sig, alt andet end lige, et andet politisk billede af end den lovgivende forsamling som vi kender til i dag, såfremt det kun var de unge, der måtte bestemme. Selvom SF så skød Villy Søvndahl ud af en kanon, tror jeg ikke det er muligt, at SF kommer så højt op at flyve, som SFU er lige i øjeblikket, men i disse tider kan det jo være svært at forudse.  

Det ville derfor være meget let at konkludere, at jo yngre man er, desto mere socialistisk stemmer man.  Men ved valget i 2005 var tendensen ikke konsekvent.  68-genrationen har ikke glemt dens rødder, men eller s tenderer der til at være en overordnet sammenhæng. Den klassiske slutning, at de unge ikke selv tjener penge, og derfor har de ”råd” til at støtte et parti, der går ind for en stærk regulerende statsmagt, er muligvis brugbar. Det ville dog give en universel rød ung majoritet. Historien modbeviser dette. I 1970erne var de unge røde, mens de i 1980 var borgerlige. De borgerlige ungdomspartiers fremgang i 1980erne var en reaktion på den tidligere socialistiske dominans. Der er dermed en signifikant sammenhæng mellem den politiske omverden, og de værdier som er gældende i samfundet..

På den måde er de unge lige i øjeblikket røde. Det kan ud fra ovenstående analyse ses som en reaktion på den lange borgerlige periode, som har styret landet siden 2001. Et muligt regeringsskifte vil meget vel ryste posen gevaldigt. Det er derfor, ligesom i moderpartierne, svært at spå om partiernes fremtidige medlemstal, da konteksten er altafgørende.  

Oversigt over medlemstal

Socialistisk Folkepartis Ungdom: 1.955

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom: 1.792

Venstres Ungdom: 1.755

Konservativ Ungdom: 901

Socialistisk Ungdoms Front: 746

Radikal Ungdom af 1994: 727

Dansk Folkepartis Ungdom: 477

Kristendemokratisk Ungdom: 303

Kilde: Socialistisk Folkepartis Ungdom på baggrund af medlemstal fra Dansk Ungdoms Fællesråd. (brugt i Politikken 6.juli 2007)

 

Radikal Ungdom tilbyder Villy Søvndal job

24. marts 2008: 8:32 pm

                                                                                                                     Foto: SF

Radikal Ungdom tilbyder Villy Søvndal et job som økonomimedarbejder. Dermed håber Radikal Ungdom at kunne hjælpe Villy til en bedre forståelse for økonomi og regnskab.

“Det er så heldigt at vi netop har en stilling som økonomimedarbejder ledig på vores sekretariat, så derfor tænkte vi straks på Villy som en mulig kandidat” udtaler Andreas Steenberg, Landsformand for Radikal Ungdom i en pressemeddelelse.

Radikal Ungdom bemærker dog at foreningen, selv med Villy som økonomimedarbejder, ikke har mulighed for at love milliarder væk, hver gang der er problemer. Desuden ligger foreningen heller ikke inde med de 68,6 mia. kr. som SF’s finansudspil, under det sidste valg, kom til at koste.

“Vi ved selvfølgelig godt, at Villy har en lidt uheldig baggrund i forbindelse med at få budgetterne til at balancere, derfor vil vi også tage os lidt ekstra af ham i starten. Men vi er sikre på at han nok skal komme efter det.” udtaler Andreas Steenberg.

Hvis Villy Søvndal vælger at takke ja til tilbuddet vil han have mulighed for at starte på Radikal Ungdoms sekretariat allerede fra d. 1 april.

Update: Martsvejret slår kulderekord

23. marts 2008: 5:40 pm

Satellit, Danmark, den 23/3 kl. 11                                                                                                                                       Satelitbilledet her fra i formiddags, viser klart at uvejret fra øst har trukket sig over mod Jylland og Fyn. Grafik: DMI

Vinterens kulde- og snerekorder kunne ikke stå imod, da marts måned viste skruede charmen på.

Fra december til februar var den største registrerede snedybde fire centimeter og den laveste temperatur minus 7,7°C.

Begge rekorder er nu overgået af det meget vinterlige martsvejr som har hersket de senere dage, skriver DMI.

Allerede fredag faldt der syv centimeter sne i det centrale Jylland nær Silkeborg. Det er sikkert ikke nok for rigtige vinterelskere, men med frost og byger i prognoserne de nærmeste dage kan tallet nemt blive højere.

De kommende nætter bliver også kolde, men det er usikkert, om de kan overgå natten til søndag. Den koldeste martsnat i DMI’s arkiver er for øvrigt natten til den 6. marts 1888, hvor der blev målt minus 27,0°C i Søndersted ved Holbæk. Det kommer vi - heldigvis - slet ikke ned i nærheden af.

Gudhjem påskeopklaring  I Gudhjem på Bornholm (et af Danmarks østligste punkter), hvor vores “sne-repporter” ligenu befinder sig, er vejret helt sikkert klaret på. Billede taget søndag aften. Som man kan se i midten af billedet, er havneslusen dog stadig lukket, af frygt for den hårde vind. Foto: Oskar Herrik Nielsen

Uvejret over Danmark raser stadig

22. marts 2008: 10:33 pm

Uvejr i Gudhjem  Her ses havnepladsen i Gudhjem som normalt fungerer som markedsplads for de lokale. Nu overdækket af havvand fra Østersøen. Foto: Oskar Herrik Nielsen

Det legendariske danske påskevejr raser nu på 4. døgn. Nu er det nået til Bornholm.

Ungnyt.dk har ligenu en repporter i Gudhjem på Østbornholm. Her står det ilde til. Bølgerne blæser ind over molerne på havnen. Sådan har det nu været i over 24 time. Og det ser ud til at fortsætte et par døgn endnu.

“Vi har idag måtte holde os inden dører her i Gudhjem, af frygt for uvejret”, repporterer vores journalist på stedet, Oskar Herrik Nielsen.

“Det er faktisk lidt uhyggeligt at man i Danmark netop nu skulle opleve den slags - og så på denne årstid”, siger William på 10 år, som også befinder sig i Gudhjem.

“Der er godt med hvidt i prognoserne for de kommende dage. Lige nu ser det ud til, at vi får op til 25 centimeter udvalgte steder. Samtidigt bliver det både koldt og blæsende, så man skal være varsom, når man færdes ude”, siger vagtchef Frank Nielsen fra DMI.

I syvdøgnsudsigten forklarer vagtchef Frank Nielsen, at et lavtryk gennem Langfredag har bevæget sig fra Færøerne gennem Nordsøen til Nordtyskland.

“Lavtrykket vil være ledsaget af en del nedbør, først som regn og slud, men fra natten til Langfredag trænger koldere luft frem fra nordøst og nedbøren går da over i sne. Resten af påsken vil meget kold luft trænge frem fra nord og nordøst”, siger han

De største nedbørmængder kommer i øst, men præcis hvor stor en del, der falder som sne er endnu usikkert. I værste fald - eller bedste, hvis man er vinterelsker - kan der søndag morgen ligge over 25 centimeter af det hvide stads visse steder.

Bemærk at nedbørmængden i prognoserne fortæller om millimeter vand. Hvis du vil omregne det til sne skal du gange med ca. ti - altså i praksis betragte det som centimeter i stedet for millimeter.

Marabou advarer om pistacienødder i chokolade

19. marts 2008: 9:19 pm

                                                                                                                                                                 Når du åbner en pakke Marabou-chokolade, er det tilfældighederne der står på spil. Foto: Kraft Foods Nordic

Kraft Foods har rodet rundet i produk­tionen af deres kendte Marabou-chokolade og advarer derfor nu allergi­kere, der ikke kan tåle nødder, mod at spise chokolade fra bestemte pakninger.

Problemer i produktionen betyder, at der kan være pistacienødder i pakker, hvor der ikke burde være det.

Det gælder blandt andet Marabou Premium med 70 procent kakao 100 g og 86 procent plader af 100 g, meddeler koncernen. Det berørte chokolade er mindst holdbar til: 19.09.2008, 20.09.2008, 06.10.2008, 07.10.2008 og 04.11.2008, oplyser Kraft Foods.

I dag er det så den klassiske dressing Thousand Island, den er gal med.

Fejlen er sket i en mindre produktion af Classic Thousand Island Dressing 380 ml, som er blevet fejl-mærket og har fået påsat en bag-etiket med ingrediensliste fra et andet produkt. Sennep, som er en ingrediens i Classic Thousand Island Dressing, er ikke påført bag-etikettens ingrediensliste.

Der er som sådan ikke noget galt med dressingen, men allergikere skal passe på. Det betyder, at forbrugere, som er allergiske over for sennep, frarådes at spise denne dressing.

- Vi kender ikke tilfælde af senneps-allerig i Norden, men det er ret udbredt i Frankring. Derfor tager vi ingen chancer, siger informationschef Anders Carne til eb.dk.

eBay åbner kontor i Danmark

19. marts 2008: 3:34 pm

Det store verdensomspændende, online auktionshus eBay har netop valgt at åbne dansk kontor for at kigge på mulighederne for at lancere onlinetjenester her i Danmark.

Jacob Aqraou, direktør for eBay Classifieds, mener, at Danmark er et yderst interessant område og så gerne en ny online afdeling åbnet her. Årsagen er, at danskerne er meget interesserede i eBay. Således har der indtil videre været 40.000 danskere inde på deres internationale auktionshus, og yderligere 70.000 kigger på deres bil-markedsplads, når tiden er til at skifte den gamle ud.

Danskerne har allerede QXL.dk og Lauritz.com, som også er internationale.

“Det danske marked er et attraktivt for os. Hidtil har vi jo slet ikke engang annonceret for nogen af vores sites”, siger Jacob Aqraou, direktør for eBay Classifieds i England.

Han vil dog ikke garantere, at vi på samme måde som i eksempelvis Tyskland får et dansk domænebaseret ebay-site.

Snestorm rammer landet i påsken

18. marts 2008: 5:37 pm

 

Der bliver garanteret hvid påske i Danmark i år. Ifølge DMI vil hele Danmark lørdag morgen formentlig være dækket af sne efter en kraftig snestorm langfredag aften og nat. Og 2. påskedag rammer endnu et snevejr landet.

Ifølge DMI (Danmarks Meterologiske Institut) bliver påsken i år en vinterlig fornøjelse med masser af sne, blæst og kulde. Og med muligheder for endelig at få luftet kælke og ski.- Nu fik vi jo ikke en hvid jul, men til gengæld får vi en hvid påske, siger vagtchef ved DMI, Thyge Rasmussen, til Avisen.dk.

Onsdag bliver det ifølge vagtchefen ganske pænt og solrigt vejr med kun enkelte snebyger i de østlige egne og temperaturer på 4-5 grader. Men skærtorsdag rammer et lavtryk landet. Det giver masser af blæst og nedbør - først som regn og i løbet af fredagen som sne. Ifølge DMI vil der lokalt falde op til 10 centimeter sne.

- Snevejret vil langsomt brede sig til hele landet og hen på eftermiddagen vil jeg tro, at det sner i det meste af landet. Man kan sagtens forestille sig, at hele landet bliver hvidt, siger Thyge Rasmussen, der vurderer, at der i hvert fald lørdag formiddag burde være mulighed for at få luftet kælken eller skiene i flot vintervejr.

- Men på den her årstid betyder solen meget, så sneen kan hurtigt være smeltet igen, siger Thyge Rasmussen.

I løbet af lørdagen forventer Thyge Rasmussen, at det meste af sneen vil forsvinde og de stedvise snebyger vil blive afløst af regn. Søndag står den så på pænt  - men lidt køligt - forårsvejr. Og mandag er der så igen udsigt til sne.

Har du taget billeder fra påskens uvejr, så vil vi meget gerne høre fra dig. Send og en mail og vedhæft billeder, og fulde navn, så ligger vi det op på siden. Adressen er: redaktion@ungnyt.dk.

KU afholder landsråd i weekenden

11. marts 2008: 8:50 pm

                                                                         Foto: Konservativ Ungdom

Konservativ Ungdom afholder i weekenden deres årlige landsråd - en weekend med samarbejde, udvikling og beslutningstagen.

Denne gang afholdes mødet i Lyngby ved København. Foreløbig er i følge KU’s landsorganisation (KULO) blevet tilmeldt omkring 250 medlemmer. KU har ialt 901 medlemmer (ifølge DUF 2007). Vi har interviewet landsformand Rune Kristensen som står i spidsen for arrangementet.

Hvad glæder du dig mest til ved landsrådet?

De politiske debatter. Det er altid fedt at se vores dygtige KU’ere i aktion på talerstolen.

Der er kommet et forslag fra Randers KU om vedtagelse af dødsstraf til KU’s politiske program. Hvad mener du om den slags forslag, og hvordan tager du selv stilling til det?

Jeg mener, at der skal være plads til diskussion og højt til loftet i Konservativ Ungdom. Der er ingen, der som udgangspunkt har patent på konservatismen - og alle medlemmers holdninger og stemme tæller ens på landsrådet.

Personligt er jeg imod dødsstraf, da jeg mener, at det er en middelalderlig holdning, som ikke passer ind i en retsstat og et demokrati.

Men jeg er ret sikker på, at det ikke bliver vedtaget. Jeg tror, at langt de fleste er imod. Men jeg respekterer beslutningen, hvis det skulle vise sig at være omvendt.

Your resized image...                                                                                                                                                                                     Konservativ Ungdoms landformand Rune Kristensen.

DFU’er afsløret som nynazist

8. marts 2008: 5:52 pm

Jonni HJ                                                                              Dansk Nationalsocialistisk Bevægelse (DNSB)s formand, Jonni Hansen. Grafik: Oskar Herrik Nielsen

Et medlem af Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) meldte sig ud af partiet i fredags, da han blev konfronteret med billeder, der viser, at han er nazisympatisør. Ellers var han blevet smidt ud, lyder beskeden fra ledelsen af Dansk Folkeparti.

Medlem af Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) Mark Jordt deltog i i august 2007 i en nynazistisk march til støtte for den afdøde nazileder Rudolf Hess. Rudolf Hess var stedfortræder for Adolf Hitler i nazityskland.

Under marchen i 2007 blev lederen af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB), Jonni Hansen, anholdt for at slå en politimand.

Ifølge et øjenvidne var DFU-medlem Mark Jordt blandt den forreste del af demonstrationen, som dengang løb truende efter en gruppe invandere, som nynazisterne havde fået øje på.

»Perkere«, råbte nynazisterne, og umiddelbart efter kom det til tumult med politiet, og Jonni Hansen blev anholdt.

Han er desuden fotograferet sammen med det berygtede britiske nazi-rockorkester Brutal Attack.

Mark Jordt benægtede fredag formiddag til Jyllandsposten at have deltaget i Rudolf Hess-marchen, men efter at have set et billede af sig selv, sagde han om eftermiddagen.

»Jeg kan da tydeligt se, at det er mig på det billede, men hvor kommer al den interesse fra.«

Senere ændrede Mark Jordt dog igen forklaring og sagde at han ingen kommentarer havde til, at det er ham på billedet. Han forklarede også, at han ikke er medlem af DFU:

»Hvem er medlem af DFU? Mig? Nej, det er jeg ikke. Det har jeg været, men det er jeg ikke længere.«

DF: Unge skal bag tremmer straks

3. marts 2008: 9:48 pm

Oneway                                                                                Eksperter mener at fængselsstraffe gør folk ensporede og faktisk forværrer folks tilstand. Foto: Oskar Herrik Nielsen

De seneste knivoverfald, nogle med dødelig udgang får nu Dansk Folkeparti til på åben tv-skærm at foreslå en straksdomstol, så unge kriminelle kan komme bag tremmer eller på institution med det samme.

- Unge i nattelivet, der tages på fersk gerning, skal for en dommer inden for 24 timer, og hvis de uomtvisteligt har overtrådt loven, skal de afsone straffen med det samme. Det kan være 3-5 dage, hvor de skal i fængsel eller på institution. Der skal være en klar konsekvens, og straffen skal falde hurtigere, siger Kristian Thulesen-Dahl, der er gruppeformand i DF til DR.

Desuden vil DF sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år, og straffesager mod de 12-18 årige skal foregå ved særlige ungdomsdomstole.

- Vi forestiller os ikke, at de 12-årige skal i fængsel. De skal på institution, hvor der bliver taget særligt hånd om de unge mennesker, siger Kristian Thulesen-Dahl.

V og K er interesserede
DF fremsætter forslagene i en hasteforespørgsel i Folketinget allerede i næste uge.

Venstres retsordfører, Kim Andersen, og hans konservative kollega, Tom Behnke, er meget interesseret i forslaget om straks-domstolene, mens de begge afviser at sætte den kriminelle lavalder ned til 12 år.

To unge i respirator efter at have taget Fantasy

2. marts 2008: 1:10 pm

Unge i nattelivet                                                                                                            Vi unge bør passe bedre på hinanden når vi går i byen, mener politiet. Foto: Oskar Herrik Nielsen

To unge på henholdsvis 18 og 20 år ligger søndag eftermiddag i respirator på Helsingør Sygehus efter at have indtaget stoffet Fantasy på et diskotek i Helsingør (på Sjælland)s indre by, skriver dr.dk.

Ifølge Helsingør Politis vagtchef reagerer de to mænd ikke på de modgifte, som lægerne giver dem.

De to unge faldt bevidstløse om umiddelbart ved 06.30-tiden i morges efter at have spist Fantasy-pillerne. Politiet har anholdt en ung kvinde fra Espergærde, der enten har solgt eller foræret pillerne til de to mænd.