I fredags startede den store kampagne “Sammen mod mobning”, som skal skabe bedre trivsel for alle skoleelever landet over. HKH Kronprinsesse Mary var med til at indlede kampagnen, og Kronprinsesse Mary har allerede en stærk stemme i kampen mod mobning. Hun har tidligere deltaget i kampen mod mobning i børnehaverne, og nu er tiden kommet til folkeskolerne.Habbo er stolte af at kunne invitere Kronprinsesse Mary på besøg til en snak om mobning i dag kl. 20.00 – 20.30 i det såkaldte ”Habbo Teateret”.“God opførsel”
Habbos hotelledelse udtaler idag:”Det er ikke hver dag, vi får besøg af en kongelig her på Habbo, og i den forbindelse vil vi opfordre jer til at følge disse regler, som er vigtige, når man henvender sig til en kongelig:- Kronprinsesse Mary skal tiltales “Kronprinsesse Mary” eller “Hendes Kongelige Højhed” eller “Deres Kongelige Højhed” (det går altså ikke at råbe “Mary, Mary, Mary” – husk det!)

- Kronprinsesse Mary skal tiltales “De” – i stedet for “Du”. Det er en fornærmelse at tiltale en kongelig i Du-form!

- Vi vil bede jer betragte scenen som et afspærret område, hvor Kronprinsesse Mary kan stå i fred, så alle der går op på scenen vil blive smidt ud fra teateret.

- Din påklædning bør være anstændig, og gerne festlig.”

Note
Habbo Hotel er en virtuel verden. Og ikke et rigtigt hotel. Du kan derfor ganske gratis oprette dig en bruger på www.habbo.dk. :D