Archive for april, 2008

Ungnyt.dk: Vi er flyttet

10. april 2008: 8:24 pm

Vi er flyttet til version 2.0. Klik her for at komme til Ungnyt.dk.

Denne side vil derfor ikke længere blive opdateret. Vi vil samtidig gerne takke alle jer som læser Ungnyt.dk dagligt, og glæder os til igen at se dig på den nye og forbedrede version! :D

Se videoen: Teenagere overfalder pige

9. april 2008: 8:38 pm

Amerikanske teenagere har vakt opsigt over hele verdenen. Se deres skræmmende voldsfilm her.

16-årige Victoria Lindsay troede, hun skulle have en hyggelig aften i selskab med en flok jævnaldrende skolekammerater.

I stedet for blev hun lokket i baghold og udsat for et brutalt overfald, der kostede hende flere dage på hospitalet:

Hun blev slået i ansigtet, sparket over hele kroppen og fik hamret hovedet ind i en væg, ind til hun besvimede.

Men det måske mest smertefulde var, at det var hendes kammerater, der stod bag mishandlingen. Og at de filmede voldsorgiet i håb om, at videoklippet ville gøre dem berømte på Youtube. Det er nu fjernet.

Klik istedet for her for at se hele videoen pirat.

BEMÆRK: Vi advarer mod stærke voldsbilleder.

BREAKING: Dreng druknet i svømmehal

9. april 2008: 10:16 am

BREAKING NEWS: En dreng er druknet i en svømmehal i Videbæk, vest for Herning.

Alarmen gik kl. 9.04 og en ambulancen blev sendt til stedet. Drengens liv stod dog ikke til at redde.

En ambulance med to reddere og en nar­kosesygeplejerske var tilfældigvis på vej igennem byen, da personalet i svøm­mehallen i Videbæk slog alarm, fordi en lille dreng i dag var fundet liv­løs i bassinet.

Derfor kunne de allerede efter fire mi­nutter overtage arbejdet med at genop­live drengen fra hallens livredder, der sprang til, da han blev gjort op­mærksom på situationen. Men anstreng­elserne bar ikke frugt. Efter tre kvar­ter konstaterede lægerne på sygehuset i Herning, at drengens liv ikke stod til at redde. Ulykken skete under skolesvømning.

Den druknede dreng kommer fra Ringkøbingområdet og var sammen med syv kammerater og to lærere fra en specialklasse fra Nr. Vium Skole ved Videbæk til svømmeundervisning i hallen. Forældrene er underrettet, og de børn, der var i hallen, får psykologhjælp fra Falck Health Care, oplyser politiet i Holstebro.

Drukneulykken skete i et almindeligt svømmebassin, oplyser Niels Ladekjær fra Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Det var livredderen, der opdagede og bjærgede drengen, men genoplivningsforsøget var nytteløst.

- Der er tale om en dreng på 8-10 år. Vi har i øjeblikket en patrulje på stedet for at undersøge årsagen til ulykken. Det var et helt normalt bassin, og der var ca. 1,4 meter dybt, der hvor drengen druknede, fortæller vagthavende ved Midt- og Vestjyllands politi Henrik Østergaard til bt.dk.

- Livredderen har det selvfølgelig meget skidt, og han vil få tilbudt den hjælp han har brug for, fortæller Niels Ladekkjær, fra svømmehallen.

Drengens familie, skoleledelse og klassekammarater er nu underrettede. Politiet er nu i gang med at undersøge årsagen til dødsulykken.

Ungnyt.dk har fulgt sagen hele dagen, og opdaterer så snart at der er nogle nye motiver i sagen.

9. april 1940: Danmark besættes af Tyskland

9. april 2008: 7:55 am

Fakta: Besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig indledtes, da tyske tropper i forbindelse med operation Weserübung den 9. april 1940 besatte Danmark efter en kortvarig militær modstand.

Besættelsen sluttede den 5. maj 1945, efter at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark den 4. maj havde overgivet sig til De Allierede styrker.

I modsætning til, hvad der var tilfældet i andre besatte lande i Europa, fortsatte regeringen og de fleste offentlige danske institutioner med at fungere relativt uændret under en del af besættelsen. Den danske regering forblev i landet og havde et anstrengt, men fungerende samarbejde med den nazistiske tyske besættelsesmagt.

I 1943 valgte regeringen dog at gå af, efter at tyskerne havde stillet en række umulig krav efter omfattende strejker rundt om i landet. Den efterfølgende tid blev vanskeligere for befolkningen og mere præget af den stadig dårligere forsyningssituation og af den voksende, aktive modstand mod besættelsen.

Svarende hertil etablerede tysk militær og politi en langt hårdere magtanvendelse, hvilket blandt andet førte til forsøg på at pågribe de danske jøder, til arrestation og deportation af det danske politi samt indførelse af dødsstraf for sabotage og angreb på besættelsesmagten. Mange tilfangetagne medlemmer af modstandsbevægelsen blev henrettet, og en del danskere mistede livet ved tyske gengældelsesaktioner.

Liverpool videre i Champions League efter målfest

9. april 2008: 7:44 am

                                                      Steven Gerrard (på billedet) var scorer på straffesparket for Liverpool. Foto: gfdb.com

Da Liverpool og Arsenal tirsdag aften løb ind på Anfield Road, var det Liverpool, der havde fordelen efter 1-1 på Arsenals hjemmebane Emirates Stadium.

Arsenal startede stærk ud, og allerede efter 13 minutter banker Arsenals Diaby bolden forbi Liverpools målmand Reina.

Liverpool startede derimod ret sløvt ud med blandt anden en masse fejlafleveringer og meget få afslutninger.

Det der kunne få Liverpool i gang, var et mål. Og på et hjørnespark, efter 30 minutter, laver Liverpools Hyypiä et flot hovedstød og scorer til 1-1.

Efter pausen var det Liverpool der dominerede, og i det 69. minut kom der en lang aflevering til Liverpools Fernando Torres, som banker bolden op i hjørnet.

6 minutter før tid score Arsenals Adebayor efter et flot løb af Theo Walcott.
Kun 4 minutter før tid får Liverpool et straffespark, og Gerrard sender den sikker ind til 3-2.

I det 91. minut sikrede Babel sejren for Liverpool.

Kampen ender 4-2 til Liverpool, som skal møde rivalerne Chelsea i Champions League-semifinalen.

Skrevet af Matthias Ploug Larsen fra København. Tak til ham.

DFU: Vi vil ikke finde os i de lave straffe – minimum 5 år for voldtægt

8. april 2008: 12:23 am
                                                  Ifølge DFU føler flere og flere piger sig utrykke ved at gå på gaden om natten. Foto: Oskar Herrik Nielsen

Dansk Folkepartis Ungdom vil nu have hævet straffene for voldtægt.

Dansk Folkepartis Ungdom lancerer mandag en ny kampagne, der sætter fokus på, at Danmark er blandt de lande i Europa, der har den laveste gennemsnitsstraf for voldtægt. 25,3 måneder er gennemsnittet i dag, og en stor del af forbryderne løslades, når halvdelen af straffen er afsonet. 

- I DFU tager vi parti for ofrene. I for mange år har det været sådan at de politikere, der har bestemt i Danmark har taget parti for forbryderne. Det ændrede sig i 2001, da Dansk Folkeparti fik medindflydelse, men nu er det bare den danske dommerstand, der tager parti for forbryderne og fortsat udmåler latterligt lave straffe, fastslår Allan Steen Hansen. 

Allan Steen Hansen har det indtryk, at mange unge mennesker er enige i, at straffen for vold og voldtægt er for lav. 

- Det er faktisk mit indtryk, at der blandt langt de fleste unge – uanset politisk tilhørsforhold – er en stor utilfredshed med de lave straffe for vold og voldtægt. Alle jeg taler med mener, at straffene er alt for korte. Med vores kampagne vil vi forsøge at råbe regeringen og Folketinget op, så de forstår, at det er et folkeligt krav, at de straffe kommer i vejret, og at den eneste måde det kan ske på er ved at indføre en minimumsstraf for blandt andet voldtægt, fortæller Allan Steen Hansen. 

Dansk Folkepartis Ungdom vil i de kommende uger gå på gaden og besøge flere af landets uddannelsesinstitutioner for at sprede budskabet. 

- Jeg er sikker på, at vi vil møde stor velvilje hos unge på skoler, gymnasier og handelsskoler og sammen kan vi forhåbentlig få regeringen til at forstå, at minimumsstraffe er den eneste løsning, siger Allan Steen Hansen.  

- Jeg ved, at Dansk Folkeparti er parate, tilføjer han.

Ungnyt.dk version 2.0 udkommer snart

7. april 2008: 7:05 pm

Netavisen Ungnyt.dk 2.0 udkommer snart. Med helt nye funktioner, design og services.

Vi på redaktionen arbejder (næsten) døgnet rundt lige nu. Det gør vi fordi at vi snart lancerer vores version 2.0. Det kommer ikke til at betyde noget for brugen af Ungnyt.dk. Alle artikler bliver nemlig flyttet med over.

I den nye version kan vi bl.a. afslører at der kommer til at være netradio, forum og meget, meget mere.

Vi glæder os til at se dig igen. Versionen forventes endeligt klar inden for en uge fra idag (07.04.2008).

Kvinde sad fast på toilettet i 2 år

5. april 2008: 3:20 pm

toilet                                                                                                                                                                                  Foto: ColourBox

En amerikansk kvinde fik serveret mad og drikke af sin kæreste på toilettet i to år. Hun var groet fast til toilettet og måtte have brættet opereret af.

En 35-årig kvinde fra Ness City i Kansas, USA sad på kærestens toilet i to år. Da politiet fandt hende, havde hun siddet der så længe, at hun var groet fast til toiletsædet. Politiet undersøger nu, om der var tale om mishandling.

Det var kæresten, der kontaktede politiet i sidste måned for at fortælle, at den var helt gal med kæresten. Hendes hud var groet fast rundt om toiletsædet, efter hun havde været på tønden i to år, skriver eb.dk.

Da politiet fandt hende, nægtede hun at komme på hospitalet, men måtte til sidst lade sig overtale, eftersom man blev nødt til at operere sædet af.

- Vi blev nødt til at skille toiletsædet fra toilettet, så vi kunne få hende på hospitalet. Så fjernede hospitalet det, siger Bryan Whipple fra det lokale politi til.

Kvinden var hverken limet eller bundet fast, hun sad fysisk fast til toilettet. Ifølge kvindens 36-årige kæreste, var det hendes eget valg at blive på toilettet. Han spurgte hver dag, om hun ikke nok ville komme ud, men det ville hun ikke.

Skriv gratis sms’er via nettet

5. april 2008: 11:03 am

I går udkom hjemmesiden Frisms.nu, der fortalte, at det efter flere års pause, nu igen er muligt at sende gratis sms’er via internettet.

Tilbage i 2002 stoppede alle gratis internetbaserede sms-tjenester, hvorfra man kunne sende et ubegrænset antal sms’er pga. nye regler fra teleselskaberne.

Selskabet CoolSMS.dk er som modsvar til Frisms.nu trådt på banen, hvor gør opmærksom på, at de i perioden siden 2002 har tilbudt gratis sms’er, men i et begrænset omfang. Efter at Frisms.nu har meddelt, at de nu går ind på markedet for gratis sms’er fra internettet, med bedre vilkår end hvad CoolSMS.dk hidtil havde, så har CoolSMS.dk valgt at ændre deres vilkår, så de er endnu bedre.

Frisms.nu tilbyder p.t., at man kan sende 50 sms’er om dagen med en tekstlængde på 100 tegn, da 50 tegn er reserveret til reklame. CoolSMS.dk giver nu, ligesom før 2002, et ubegrænset antal sms’er, der også indeholder en reklame; for 20 kr./md. kan man dog slippe for disse.

Begge tjenester kræver dog, at man opretter en konto.

Mobiltelefonen fylder 35 år i dag

4. april 2008: 9:01 pm

                                                                        Her en af tidligere årgang, BOSCH-phone. Foto: textually.org

Den 3. april 1973 blev det første opkald fra en håndholdt mobiltelefon foretaget. Det var Motorolas Martin Cooper, som ringede til konkurrenten Joel Engel fra Bell Labs.

Han ringede fra en prototype af Motorolas DynaTAC, som var revolutionerende på grund af dens lille størrelse og vægt på kun et par kilo. Man kunne snakke omkring 35 minutter i den, hvorefter det ville tage ca. 10 timer at oplade den igen.

På dette tidspunkt vejede en mobiltelefon ellers omkring 15 kg, og man havde brug for en speciel antenne for overhovedet at kunne få forbindelse til nettet, men Cooper satte en speciel basestation op i New York og ringede til Engel, som på det tidspunkt var leder af Bell Labs. Det skriver newz.dk.

Motorola og Bell Labs havde ligget i tæt konkurrence op igennem 60′erne og 70′erne for at få mobiltelefonteknologien til at blive fuldstændig mobil. Men alligevel skulle der gå endnu 10 år, før at Motorola DynaTAC nåede markedet i 1980′erne, hvor den var blevet gjort endnu mindre og lettere. Den kunne fås til den simple pris af det der svarer til ca. 35.000 kr.

DR1: X Factor Special i aften

4. april 2008: 1:44 pm

Martin med mor                                                                                                                  Vinderen Martin med mor. Foto: Gustav Nedergaard/Ungnyt.dk

Vinderen af X Factor 2008 er fundet: Martin blev kåret som Danmarks nye popstjerne fredag den 28. marts 2008.

X Factor Special går bag om vinderen og kommer helt tæt på den første uge i den nye stjernes liv. Derudover bliver det til et - i følge DR selv - dejligt gensyn med de sjoveste, de mest pinlige, de mærkeligste og de mest rørende øjeblikke fra hele X Factor-sæsonen.

Programmet sendes på DR1 fredag kl. 20-21 og genudsendes dagen efter, lørdag kl. 14-15.

BlokR er aflyst

2. april 2008: 6:42 pm

JPG - 258.4 kb 

Politi og politikere kan ånde lettet op. Meddelsen om at et nyt ungdomshus er endeligt udpeget får ungdomshusaktivister til at skrinlægge blokadeaktionen. Festdemonstration i stedet.

BlokR-aktionen er aflyst.

Det oplyser Thomas fra aktionens pressegruppe til Modkraft.dk tirsdag aften den 1. april.

Det er dagens store nyhed på ungdomshusfronten, der har fået aktivisterne til at afblæse den spektakulære aktion, der gik ud på at blokere Københavns Rådhus og ikke lukke politikerne ud før et nyt ungdomshus var en realitet.

– Med udmeldingerne om at kulturhuset på Dortheavej 61 i NV skal være nyt ungdomshus, har vi opnået vores mål. Der er ikke længere grund til at lave blokaden, udtaler Thomas fra BlokR’s pressegruppe.

BlokR bliver til sejrsdemonstration
Ifølge pressetalsmanden vil BlokR dog blive fuldført i en »omstruktureret« udgave:

– Vi beholder konceptet med de fire blokke, men i stedet for at gå til Rådhuset og lave blokaden går vi rundt i byen og hilser på alle dem, der har støttet os i vores kamp, fortæller han.

Ifølge Ungdomshusets hjemmeside vil der også blive tale om en gadefest i forlængelse af demonstrationen. Sted og tid er endnu ikke oplyst.

BREAKING: Bare en aprilsnar!

2. april 2008: 12:00 am

 

Ungnyt.dk skrev i eftermiddags en historie om at unge demonstrerer landet over mod splinter i fødderne. Det er naturligvis en aprilsnar! :D

Vi ønsker alle en glædelig 1. april og håber at i alle hoppede på denne joke. Traditionen tro afslører vi først dette sjove indslags egentlige baggrund den 2. april ved midnat. Dog ikke alle medier kunne holde deres aprilsnars-deadline, men det gjorde vi :D.

Fakta
Aprilsnar, et drillende tilnavn, som bruges om dem, der lader sig narre den 1. april. Den stammer sandsynligvis fra middelalderens Tyskland, hvor det var en skik at ‘narre april’.
I Norden kendes en tilsvarende betegnelse (majkat) om den, der lader sig narre den 1. maj.
Også nyhedsmedier, såsom tv nyheder og aviser, bringer som regel historier, som ikke er rigtige.
                                            
Læs aprilsnaren
Læs Ungnyt.dks aprilsnar her: 99% af alle unge klager over splinter i fødderne

Kronprinssen gæster Habbo Hotel

1. april 2008: 7:19 pm

Habbo logo

Kroprinsesse Mary besøger i aften det fine hotel Habbo, i Cyperspace.

I anledningen af den landsdækkende kampagne mod mobning, får Habbo Hotel fint besøg på iaften.

I fredags startede den store kampagne “Sammen mod mobning”, som skal skabe bedre trivsel for alle skoleelever landet over. HKH Kronprinsesse Mary var med til at indlede kampagnen, og Kronprinsesse Mary har allerede en stærk stemme i kampen mod mobning. Hun har tidligere deltaget i kampen mod mobning i børnehaverne, og nu er tiden kommet til folkeskolerne.Habbo er stolte af at kunne invitere Kronprinsesse Mary på besøg til en snak om mobning i dag kl. 20.00 - 20.30 i det såkaldte ”Habbo Teateret”.“God opførsel”
Habbos hotelledelse udtaler idag:”Det er ikke hver dag, vi får besøg af en kongelig her på Habbo, og i den forbindelse vil vi opfordre jer til at følge disse regler, som er vigtige, når man henvender sig til en kongelig:- Kronprinsesse Mary skal tiltales “Kronprinsesse Mary” eller “Hendes Kongelige Højhed” eller “Deres Kongelige Højhed” (det går altså ikke at råbe “Mary, Mary, Mary” - husk det!)

- Kronprinsesse Mary skal tiltales “De” - i stedet for “Du”. Det er en fornærmelse at tiltale en kongelig i Du-form!

- Vi vil bede jer betragte scenen som et afspærret område, hvor Kronprinsesse Mary kan stå i fred, så alle der går op på scenen vil blive smidt ud fra teateret.

- Din påklædning bør være anstændig, og gerne festlig.”

Note
Habbo Hotel er en virtuel verden. Og ikke et rigtigt hotel. Du kan derfor ganske gratis oprette dig en bruger på www.habbo.dk. :D

Nye TV2-nyheder

1. april 2008: 6:44 pm

TV2 Nyhederne 

Hele TV2 er flyttet i nye bygninger fra Odense til Teglholmen i København. Og nu er al teknikken blevet fornyet.

TV2 Nyhederne er nu blevet til en nyhed. De har nemlig fornyet sig på en lang række områder, fra i dag af.

De har nemlig fået helt nye studier. I København, velopmærket. De har fået nye mikrofoner, ny jingle, nyt design og ny teknik. Også TV2 News-studiet er endnu en gang blevet fornyet. Altsammen i anledningen af flytningen.

Med deres fornyede nyhedsudsendelse, vil de dog sende på de samme sendetidspunkter som tidligere, nemlig kl. 6.30, 7.00, 7.30, 8.00, 8.30, 9.00, 9.30, 10.00, 10.30, 12.00, 14.00, 18.30, 19.00 og 22.00.

TV2 Nyhederne sender som en af Danmarks første tv-programmer i det nye 16-9-format, som du kender det fra fladskærmsfjernsynene.

Det drøftes lige nu om 22-nyhederne skal have deres eget seperate studie som i gamle dage.

Alt dette sker lige oven i TV2’s store underskud, og ledelsen håber at på med de nye studier at kunne overraske seerne til det positive, og derved se nogle flere reklamer, som TV2 tjener deres penge på.

Relaterede videoer

TV2 Nyhederne logo