Martin giver den som Justin Timberlake. Heidi synger Annie Lennox og Laura synger Alicia Keys – igen. Remee og Blachman har valgt de sange, som de tror sender deres deltagere i finalen. Foto: DR
Dommerne har i denne uge fået frit og uden andre hensyn kunne vælge de sange, som de mener kan maksimere deres deltageres chancer for at komme i finalen.
Justin Timberlake, Annie Lennox og endnu en Alicia Keys
Remee giver endelig Martin mulighed for at udfolde sig som det Danmarks svar på Justin Timberlake, som pressen allerede har udråbt ham til at være. Martin skal nemlig synge Justins hit-single ‘What Goes Around …Comes Around’. bag sangen står superproduceren Timbaland og hans protegé Danja, og den nåede til nr. 18 på de danske hitlister i 2007, mens den gik helt til toppen på den amerikanske Billboard-liste.Thomas Blachman har valgt Annie Lennox’ sang ‘Why’ til Heidi. Sangen er skrevet af Lennox selv sammen med keyboardspilleren Peter-John Vettese, og den stammer fra Eurythmics-sangerindens første soloalbum ‘Diva’ fra 1992.
Remees egen diva, Laura, havde for 14 dage siden succes med en Alicia Keys-sang, ‘If I Ain’t Got You’, så nu har han igen givet hende et nummer af den unge neosoul-stjerne, som også er blandt Lauras egne yndlingssangerinder. ‘No One’ hedder r’n'b-nummeret, som Keys selv har skevet sammen med producerduoen Kerry Brothers, Jr. og George D. Harry. Den var den første single fra Alicias tredje album, ‘As I Am’ fra 2007, og gik til toppen af hitlisterne verden over – lige fra USA til Mexico – og Danmark.
4 gange James Blunt
Gæstestjerne i semifinalen er den syngende kaptajn, James Blunt.
Han giver selv et nummer, nemlig sin seneste single ‘Carry You Home’, og så har de 3 X Factor-deltagere fået til opgave hver at synge et James Blunt-nummer.
Hvad deltagerne skal synge i finalen i næste uge, kan DU være med til at bestemme. Det er nemlig seerne, som vælger en af de 3 sange, som hver finalist skal synge. Afstemningen starter umiddelbart efter semifinale-showet.
1. Martin: Goodbye My Lover
2. Heidi: You’re Beautiful
3. Laura: Same Mistake
4. Martin: What Goes Around
5. Heidi: Why
6. Laura: No One