Archive for januar, 2008

Nyt ungdomshus i Københavns nordvestkvarter

24. januar 2008: 11:47 pm

JPG - 87.8 kb                              Foto: Monsun

Ungnyt.dk kan i dag afslører at Københavns kommende ungdomshus sandsynligvis kommer til at ligge i Københavns nordvestkvarter. Bygningerne er fra en aflagt skole på Frederikssundsvej.

At der skulle komme et nyt ungdomshus var allerede fast besluttet. Tilbage har kun stået spørgsmålet om, hvornår og ikke mindst hvilken bydel, der skal lægge adresse til de unges kommende fristed.

To adresser er i spil. For det første Bavnehøj beliggende på Enghavevej i Sydvestkvarteret umiddelbart bag Vestre Fængsel. Her har kommunen allerede nogle ungdomsinstitutioner placeret, bl.a. en skaterpark. Ifølge redaktionens oplysninger har denne placering længe været den foretrukne på Københavns Rådhus.

Den anden adresse er Frederikssundsvejens Skole i Københavns Nordvestkvarter, pudsigt nok beliggende skråt over for Bellahøj Politistation et par kilometer fra Jagtvej 69.

Det er formentlig den sidste placering, der bliver aktuel. Ungdomshusbevægelsen har tidligere krævet, at et nyt hus skulle ligge på Nørrebro, eller i det mindste tæt på, hvilket Nordvestkvarteret må siges at være.

Dertil kommer, at man har udtrykt modstand imod at blive placeret i umiddelbar forbindelse med en kommunal ungdomsinstitution. Det skriver Monsun.

Ifølge redaktionens oplysninger har flere andre adresser på Nørrebro ligeledes været i spil, men om de er definitivt forkastet, er endnu ikke klart.

Tjekkisk antifascist dræbt af nynazist

24. januar 2008: 11:39 pm

JPG - 6.5 kb                                                                                        Foto: Modkraft.dk

Fredag den 18. januar blev en kun 18 årig tjekkisk antifascist knivdræbt af en nynazist i byen Pribram, 50 kilometer sydvest for Prag i Tjekkiet.

En gruppe lokale nynazister havde aftenen igennem provokeret en samling af punkere og antifascistiske skinheads, med blandt andet heil-hilsner.

Provokationerne kulminerede, da flokken af nazister løb ind i det hus, hvor antifascisterne var forsamlet, og det kom til slagsmål på trappen mellem den 18-årige antifascist Jan Kucera og en 20-årig navngiven nazist.

Under slagsmålet dolkede nazisten flere gange Jan Kucera, der blev ramt i både ryggen og lysken, og hverken hans venner eller tilkaldte ambulancefolk kunne stoppe blødningerne. Jan Kucera døde søndag morgen på et nærliggende hospital.

Sammenstødet og drabet blev filmet af et overvågningskamera, og den 20-årige nazist er anholdt og sigtet for drabsforsøg. Siden drabet er det strømmet ind med solidaritetserklæringer fra antifascistiske grupper i hele Europa til de pårørende. Det skriver modkraft.dk.

Du kan her se overvågningsbilleder fra sammenstødet - vi advarer dog mod stærke billeder.

Far sendte sex-sms’er til sin datter

24. januar 2008: 11:22 pm

  Foto: DTU.dk

En 52-årig mand fra Odense sendte hardcore sex-beskeder til sin egen datter. Frastødende, sagde i retten dommeren og sendte manden i fængsel.

En 52-årig mand fra Odense skal 30 dage i fængsel, efter han har sendt flere sms-beskeder med et stærkt seksuelt indhold til sin datter.

I løbet af tre dage i maj 2007 sendte manden flere heftige sms-beskeder til sin 17-årige datter. Ifølge eb.dk opfordrede indholdet i flere af beskederne til hed sex mellem far og datter.

- Det er frastødende, sagde dommeren om beskederne, før han gav manden en ubetinget fængselsdom på 30 dage.

Manden erkendte, at han havde begået en dumhed, men hævdede i retten, at det var datteren, der var begyndt på de sexede sms’er.

Manden er tidligere dømt inden for genren. I 2006 blev den 52-årige nemlig dømt for blufærdighedskrænkelse af en nabokone.

16-årig togsurfer anholdt på Sydsjælland

24. januar 2008: 11:13 pm

  Flere og flere unge dyrker ”surfing” bag på S-togene. De sætter derved livet på spil, for at mærke “suset”. Foto: DSB

En 16-årig dreng blev her til aften anholdt for at hægte sig fast bag på et tog i fuld fart. Hans kammerat var også med, men slap væk.

En 16-årig dreng blev torsdag anholdt for at tog-surfe mellem Lundby og Næstved, oplyser Sydsjællands Politi. Den 16-årige dreng stod sammen med en kammerat bag på et regionaltog, mens det kørte i fuld fart. Lokoføreren i et modkørende tog opdagede de unge mænds leg med døden. Politiet blev derefter tilkaldt, toget standsede og den ene blev anholdt.

- Det lykkedes for den anden at stikke af, siger politiets vagthavende til eb.dk.

Meget tyder på, at den 16-årige har dyrket den farlige “leg” før.

- Han har en hjemmeside med billeder, som tyder på, han har gjort det før, siger den vagthavende.

I maj kostede den farlige leg den 22-årige Marin Harris livet, da han på taget af et Arriva-tog syd for Ringkøbing blev knust mod en viadukt.

Unge provinsboere angreb politifolk

24. januar 2008: 11:06 pm

   Nordsjællands Politi måtte tilkalde forstærkninger for at få styr på en gruppe unge, der var vrede over anholdelser af en ven. Foto: Københavns Kommune

Anholdelsen af en 17-årig dreng i forbindelse med et hærværk førte blandt andet til flaskekast mod politiet i Helsinge, hvor tre andre unge efterfølgende blev anholdt.

To betjente fra Nordsjællands Politi fik torsdag aften problemer, da 15-20 unge var stærkt utilfredse med anholdelsen af en 17-årig dreng i Helsinge på Nordsjælland.

Den 17-årige havde kort forinden pågribelsen smadret en rude i hoveddøren til et hus, hvor han mente, at beboeren skyldte ham penge. En politipatrulje fandt ham ved Helsinge Station, hvor han stod i gruppen af unge. Da han fik øje på politiet stak han af, og betjentene løb efter ham, oplyser politiet til eb.dk.

Det brød en 20-årig mand - formodenlig en af den 17-åriges venner - sig ikke om og løb efter betjentene. Han greb fat i den enes jakke, og mens betjentene sad over den anholdte dreng, greb den 20-årige fat om den enes hals, hvorefter også han blev anholdt.

Anholdelserne førte til en ”ond” stemning i gruppen, der begyndte at råbe ad betjentene, hvorefter der blev kastet flasker i retning af dem. Betjentene tilkaldte forstærkning, og yderligere to unge blev anholdt for gadeuordenen.

Tag gratis med bag magtens korridorer

23. januar 2008: 9:57 pm

Tag på egen hånd gratis rundt i en 3D version af Christiansborg. Men pas nu på ikke at farer vild i de mange korridorer.

DR har netop lanceret en ny virsuel tur rundt på Christiansborgs etager. 

Gå på opdagelse i slottets gange og sale ved hjælp af tastatur og mus. Du kan vælge en rundvisning og blive ført op ad hovedtrappen, rundt i Folketingssalen og tværs gennem Vandrehallen inden flyveturen ender tilbage i stueetagen.

Går du på egen hånd, skal du selv finde rundt på i alt fire etager. Prøv Folketingets specielle elevator, der tager dig rundt mellem etagerne.
                                                      
Du har blandt andet adgang til udvalgsværelser, til et folketingsmedlems kontor og til Folketingets talerstol. Du kan også tage i kælderen, og se hvor DR holder til.

Men pas nu på ikke at farer vild. Klik her hvis du tør. ;)

WOW runder de 10 millioner brugere

23. januar 2008: 9:08 pm

  Foto: World of Warcraft

Blizzard har idag meldt ud at deres populære onlinespil “World of Warcraft” (for de fleste kendt som “WOW”) har rundt de 10 millioner brugere verden over. Her har de dog også talt dem med der har benyttet tilbudet om en gratis prøve måned, men mon ikke de fleste også ender med at købe spillet? Det viser erfaringerne ihvertfald.

Og set ud fra at det cirka koster 100,- DKK om måneden at være med i spillet, må det siges at være en ret god forretning for Blizzard som er ejerne bag.

World of Warcraft blev oprindeligt lanceret den 23. oktober 2004.

Heath Ledger død

23. januar 2008: 8:24 am
Den australske skuespiller, Heath Ledger, blev i går fundet død i en lejlighed i Manhatten, New York.
Det er en talskvinde fra politiet i New York der sent søndag aftes kunne meddele, at man havde fundet den berømte skuespiller død.Angiveligt skyldes døden en overdosis narkotika. Ifølge New York Times fandt politiet piller ved liget af skuespilleren. Politiet ser selvmord som en mulighed, men dette udelukker hans familie.

Den 28-årige Heath Ledger kommer oprindelig fra Perth på Australiens vestkyst, og er kendt fra flere store Hollywood-film, bl.a. ”Brokeback Mountain”, der fik tre Oscar-priser.

Mængder af forfalskede it-produkter på det danske marked

22. januar 2008: 3:32 pm

http://www.preisvergleich.org/pimages/Bluetooth-V20-EDR-USB-Stick-mit-integriertem-SD-MMC-Kart_164__hm-00049226_40.jpg                    Foto: Hama Electronics

De er små, de er billige, og de har masser af plads. Men forbrugerne bør være på vagt. For der tjenes store penge på svindel med USB-sticks til computeren.

ComON har idag afsløret, at det danske marked for USB-hukommelse til computere er præget af svindel og produkter med tvivlsom oprindelse. Priserne på de små USB-drev er styrtdykket i den seneste tid, men kunderne risikerer nemt at blive snydt. Redaktionen har modtaget et stort antal henvendelser fra læsere, som har købt forfalskede USB-drev hos store danske detailkæder som Bilka, A-Z og Elgiganten. Den reelle lagerplads i de små enheder er ofte kun det halve eller en fjerdedel af det, der loves på pakken. Svindlere har ændret etiketten på den lille USB-nøgle, så en 1 GB-enhed eksempelvis kan sælge som et 4 GB-produkt.

I Tyskland er detailhandelen ligeledes blevet oversvømmet med forfalskede USB-nøgler. Det har tvunget to af de største tyske producenter, Hama og Emtec, til at tilbagekalde op mod 100.000 USB-nøgler fra handlen. Både Hama og Emtec sælger også deres produkter i Danmark. Men de fleste af de henvendelser, som redaktionen har modtaget, handler om et helt tredje mærke, MicroMemory, som markedsføres af EET Nordic.

Og de mange pc-brugere, som redaktionen har været i kontakt med, fortæller stort set den samme historie. Som Mikael Andersen fra Sønderborg, der købte en 4 GB MicroMemory Palm Key i A-Z sidste år.

“Jeg kunne ikke forstå, at når jeg kopierede data over på den, kunne jeg ikke senere hente data. Mapperne, hvori filerne skulle ligge, var simpelthen tomme - og fænomenet opstod, når data på usb-pennen overskred 1 GB,” fortæller Mikael Andersen.

Efter redaktionens omtale af sagen i Tyskland og programmet H2test, der kan bruges til at teste USB-nøgler, har Mikael Andersen hentet programmet og analyseret sin MicroMemory Palm Key. Og testen viser, at der rent faktisk kun sidder 1 GB hukommelse i nøglen og ikke 4 GB.

Og forfalskningen er meget professionelt udført. Ikke nok med, at svindlerne ændret etiketten på den lille pen, så 1-tallet laves om til 4. De foretager også en manipulation i selve chippen, så operativsystemet viser at der er 4 GB plads og ikke 1 GB, når lagermediet sættes i computeren.

Den lille manipulation kan få store konsekvenser, hvis man gemmer sine vigtige filer på nøglen og tror, at de ligger sikkert gemt. For nøglen kan naturligvis ikke rumme mere end de oprindelige 1 GB - og alt, hvad der ligger ud over denne grænse, forsvinder uigenkaldeligt.

En forbruger mistede således alle sine feriebilleder, fordi han havde gemt dem på en MicroMemory-enhed købt hos Bilka i Horsens.

“Desværre har jeg mistet billeder fra blandt andet en hel ferie da jeg ville bruge nøglen til at flyttet billeder fra en pc til en anden,” fortæller Thomas Hallenberg.

EET Nordic, der ejer varemærket MicroMemory, erkender, at producenten er blevet snydt af en underleverandør. EET tester nu samtlige af sine USB-produkter for fejl. Hos Dansk Supermarked er man også ved at undersøge, at MicroMedia-produkterne skal trækkes tilbage.

Falsk virus i omløb

22. januar 2008: 3:23 pm

http://www.comandati.ro/images/a60.jpg                         Foto: Lenovo

Dit antivirusprogram finder måske virus på mange danske websites, selv om der ingen virus er.

Nogle af de mest populære antivirusprogrammer i Danmark udsender i disse dage nye opdateringer. Desværre indeholder opdateringerne en fejl, som gør, at programmerne melder om virus på mange danske websites - selv om de er ganske virusfri. Dog ikke Ungnyt.dk, har redaktionen idag kunne konstaterer.
Det er antivirusprogrammerne McAfee og eTrust - også kendt som Vet Anti-Virus - der har udsendt fejlbehæftede opdateringer. Programmerne bruges af både private og virksomheder. Fejlen blev hurtigt opdaget, og firmaerne frigav straks en hasteopdatering - en såkaldt ‘emergency update’.

Men der går noget tid, inden rettelsen når ud til alle brugerne. I mellemtiden kan du opleve, at dit antivirusprogram advarer om virus med uforståelige navne som f.eks. ‘JS/Exploit-BO’ eller ‘JS/SNZ.A’. Og der er altså tale om fejlagtige advarsler.

- Desværre har vi modtaget flere rapporter fra urolige brugere som er blevet alarmeret af McAfee Scriptscan ved besøg på flere populære danske websider, skriver sikkerhedsfirmaet CSIS på deres hjemmeside.

- Alarmen udløser naturligvis ubegrundet bekymring hos slutbrugeren, skriver firmaet, som opfordrer folk til at opdatere deres antivirusprogram. Det skriver eb.dk.

CIA: Hackere kan sabotere strømforsyning

21. januar 2008: 11:53 pm

 

CIA advarer nu om at strømforsyningsselskaber uden for USA er sårbare overfor hacker-angreb.

Ifølge den amerikanske efterretningstjeneste CIA er det allerede lykkes for hackere flere steder i verden at slukke for elforsyningen til en hel storby. Det fortalte CIA-eksperten Tim Donahue på en konference om it-sikkerhed sidste uge i New Orleans.

CIA mener at de amerikanske elværker er godt beskyttet mod hacker-angreb, men i andre lande er der huller, som hackere har udnyttet til at trænge ind og lamme elforsyningen, skriver comon.dk.

I de sager, som CIA har kendskab til, har hackerne haft adgang til insider-viden om systemet og afpresset elselskaberne, fortæller Tim Donahue.

Men CIA vil ikke afsløre nærmere detaljer om de konkrete sager. Det centrale Europa blev i 2006 ramt af en større strømafbrydelse. Det vides ikke, om hackere har været involveret i dette.

CIA udtrykker bekymring over, at et stigende antal hackere har specialiseret sig i det udstyr, der bruges på el- og vandværker og kemiske anlæg.

Forskere jager ny jordklode

21. januar 2008: 11:43 pm

                 Foto: Nasa.com 

En nyopdaget planet på størrelse med Jorden er fundet i den ydre del af solsystemet. Forskere vil nu finde ud af, hvordan planeten ser ud.

Forskere regner med, at der befinder sig en planet på størrelse med Jorden i Kuiperbæltets udkant, omkring tre gange så langt væk fra Solen som dværgplaneten Pluto, skriver MSN News.
                                                                         
Den italiensk-brasilianske forsker Patryk Lykawka vurderer, at planeten, som indtil videre er døbt Planet X af mangel på et bedre navn, må have en størrelse på 10.000-15.000 km i diameter og dermed være på størrelse med Jorden, der har en diameter på 12.756 km.
                                                 
Endnu har ingen set planet X, men ifølge forskeren er der stor sandsynlighed for, at planeten ligger netop i Kuiperbæltets udkant.
                                                            
Planeten ligger dog i så fald så langt fra solen, at det tager den godt 1.000 og 2.500 år at nå rundt om solen i sin bane, skriver Ingeniøren. Dermed er der intet der tyder på, at forudsætningerne for liv på planeten er til stede.

Nationalbanken: Her er de nye pengesedler

21. januar 2008: 10:59 pm

     Klik for at se i stor størrelse. Foto: Nationalbanken

Den nye pengeseddelserie fra Danmarks Nationalbank er nu klar fra tegnebrættet. Nationalbanken har valgt at lade kunstneren Karin Birgitte Lund til at tegne motiverne på den nye seddelserie, der udkommer i 2009.

Nu skal Karin Birgitte Lund igang med at arbejde videre på seddeldesignet. Til det siger nationalbankdirektør Torben Nielsen til tv2.dk:

- Karin Birgitte Lund viser i sit idéoplæg broer som bindeled ikke alene mellem landsdelene, men også mellem fortid og nutid. Oplægget indeholder fornemme naturalistiske kvaliteter, og hendes fine streg og klassiske udtryk vil gøre sig flot på de kommende pengesedler.

Nødvendig udskiftning

Pengesedlerne blev af sikkerhedsmæssige årsager opgraderet tilbage i perioden 2002 til 2005. Siden er der kommet nye metoder til at sikre sedlerne.

Men gentagne opgraderinger af samme seddelserie kan skabe usikkerhed om, hvordan en ægte seddel ser ud - derfor skal der helt nye motiver til denne gang, skriver Nationalbanken.

Den første seddel i den nye serie bliver 50-kronesedlen, som udsendes i 2009, mens serien afsluttes i 2013 med udsendelsen af en ny og mere sikker 1000-kroneseddel.

Unge vil spærre politikere inde

21. januar 2008: 10:40 pm

                                                              Foto: G13.dk

Aktionsgruppen G13 vil spærre Borger­repræsentationen inde på Københavns Rådhus, indtil at politikerne har udpeget et nyt ungdomshus.

Det skal ske i forbindelse med et møde i Borgerrepræsentationen 21. februar. Mødet er det sidste før etårs-dagen for rydningen af Ungdomshuset skriver tv2.dk.

“Den dag vil vi gerne sørge for, at de når hele dagsordenen og finder et nyt ungdomshus til København. Derfor vil vi belejre Borgerrepræsentationen, så de ikke går hjem, før de er færdige,” siger en talsmand ved navn Lars.

Rådhusbesættelsen bliver gennemført under navnet “Blok R” og der er allerede holdt et planlægningsmøde med omkring 100 deltagere.

TV2-dok: De fordrukne børn

21. januar 2008: 10:36 pm

De fordrukne unge                                 Foto: TV2 

Imorgen, tirsdag den 22.01.2008 sendes Tv2-dokumentaren “De fordrukne børn” som fortæller historien om de stigende tal inden for børn som bliver indlagt til udpumpning.

Danske børn og unge drikker alt for meget - og har utroligt let ved at købe øl, vin og spiritus, afslører “TV 2 dok.” Fortsætter drikkeriet, kan det få store konsekvenser. De unge kan få svært ved at få en uddannelse og et arbejde. Men hvad skal vi stille op?

“TV 2 dok.” følger 14-årige Emilie og 15-årige Jacob, når de varmer op og går til fest med deres kammerater. Jacob kan sagtens køre 10-15 genstande ned i løbet af en aften, og sådan er det ofte i weekenderne.

Se “De fordrukne børn” på TV 2 tirsdag den 22. januar 2008 kl. 21.10.