Tillykke Danmark!
Foto: DHF
Endelig lykkedes det. Danmark vandt søndag guld ved EM i Norge og kan langt om længe kalde sig europamestre.
Holdet knækkede Kroatien med en 24-20-sejr, hvor både Kasper Hvidt, Lasse Boesen, Lars Christiansen og sågar Jesper Jensen blev noteret for præstationer i absolut verdensklasse.
Det så ellers ikke specielt lovende ud, da de danske håndbold-darlings løb på banen. Spillet var nervøst og tøvende, og de kroatiske spillere virkede langt mere gearede til den vigtige finale. To hurtige mål fra Petar Metlicics modbydelige skudarm sendte Kroatien i front med 2-0 efter et par minutters spil. Og blot nogle minutter senere førte holdet 4-0.
Kort efter afslørede måltavlen, at kroaterne ville få endog meget svært ved at stjæle guldet fra danskerne. 17-12 var Danmark foran med tyve minutter tilbage af EM-finalen.
Men man skal aldrig sige aldrig, og Knudsen, Boldsen, Lindberg og co. fik da også nok at se til, da holdet pludselig kun var foran med to pinde.
Det var bare ikke nok, for da Kasper Hvidt lukkede kampen med at tage et straffekast halvandet minut før tid, kunne herre-landsholdet og håndbold-Danmark slippe hæmningerne og boble over af begejstring. Klokken var 17.37 og Danmark var europamestre.
Udover guldmedaljen sikrede herre-landsholdet sig en billet til OL i august.
Ungnyt.dk ønsker det Danske A-herrelandshold i håndbold tillykke med sejren!
28. januar 2008: 9:53 am kl. 9:53:am
Pragtpræstation… helt eminent…
28. januar 2008: 5:57 pm kl. 5:57:pm
Det var sensationelt!
Det var så SUPER fedt at se!
28. januar 2008: 10:04 pm kl. 10:04:pm
Intet mindre end fantastisk.
http://www.tinathomsen.wordpress.com