TDC sælger Boomtown

By Kenneth Larsen

TDC satser ikke længere på deres internetcafé-koncept, Boomtown. Nu er det solgt til AA-Technologies.

“Vi ønsker at fokusere på TDC’s kerneforretning inden for televirksomhed, og drift af spillecaféer er ikke en del af TDC’s nuværende strategi. Vi er meget tilfredse med at have fundet en køber, vi kender, og som ønsker at udvikle Boomtown og føre spillecaféerne videre”, siger Jesper Bjerre, vicedirektør i Fastnet Norden.

Spillercaféerne er placeret i storbyerne København, Odense,og Århus, den der lå i Aalborg blev lukket den 9. december. Det vides ikke, om de andre vil blive ved med at være der. Men AA-Technologies har lovet at udbrede og viderudvikle Boomtown-konceptet, og de vil bl.a. lave internet- og spilcaféer i Mellemøsten og Afrika.

Det er ikke til at vide, om det er godt eller skidt for de danske gamere, det må tiden vise. Men TDC har udtalt, at de gerne vil være involveret på gaming-scenen.

Læg en kommentar