Archive for december, 2007

Bhutto-sagens 3. dag

30. december 2007: 1:51 pm

                                                                                                         Foto: AP

3 dage efter attentatet mod den pakistanske oppositionsleder, og tidligere premiereminister Banazir Bhutto, er Pakistan stadig i forvirring, og mange vigtige ting er sket de sidste 24-timer.

Ny oppositionsleder udpeget
Bhuttos søn, den kun 19 årige Bilawal Bhutto, er netop blevet udpeget til at styre partiet. Dette skal han gøre i sammenarbejde med hans far, Asif Ali Zardari. Ledelsen i partiet Pakistan People Party, besluttede dette på et møde, hvor Bilawal Bhutto også var til stede. Her læste han, Banazir Bhuttos, testamente højt.

Den kun 19-årige Bilawal Bhutto, studere til dagligt Jura på Universitetet i Oxford. Hvordan sammenarbejdet fremover vil funger i partiet må tiden vise an.

Valget sandsynligvis udskudt

En central kilde i det tidligere regeringsparti, fortæller at valget sandsynligvis bliver udskudt i 6-8 uger. Pakistan Muslim League har allerede forberedt sig på udskydelse. De har suspenderet al valgkamp indtil videre. Den endelige beslutning om at suspendere valget vil først blive taget i morgen, når pakistans valgkommition har indkaldt til krisemøde.

Flere selvmordsbomber

To selvmordsbomber er igen sprunget i Pakistan. Denne gang sprang de nær en højtstående politikkers bopæl. Manden der boede i huste, var leder af regione, da militante stormede Den Røde Moské. Militante islamister, har længe forsøgt at få ramt på ham.

Selvmordsbomberne er de første, siden attentatet mod Banazir Bhutto.

Kilde: dr.dk

Styrelserne laver provokerende fyrværkerifilm

30. december 2007: 11:45 am

Vi er nået til nytår, og der plejer som bekendt at forekomme masser af fyrværkeriulykker. Det prøver Sikkerhedstyrelsen, Sunhedsstyrelsen og TrygFonden nu at mindske, ved at lave en række provokerende fyrværkerifilm på nettet.

fyrværkeri.dk finder man 5 videoer om bruget af fyrværkeri (underforstået). De virker umiddelbart ret provokerende, da de prøver at vise og tale til ungdommens fornuft på en lidt skæv måde. For at nævne et par titler på videoerne: “Store bøller - små køller”, “Det sker kun for naboen” og “Pjevse har det godt”.

Og så får vi jo snart at se på statistikerne, hvor godt det har hjulpet.

Pressemeddelelse: Ny netavis af og for unge

30. december 2007: 11:08 am

1. januar 2008 åbner et nyt onlinetilbud til Danmarks skole- og gymnasieelever: Ungnyt.dk.
Netavisen er åben for alle og bringer nyheder og andet aktuelt stof inden for en række sektioner:
Indland, Udland, Krimi, Sport, Underholdning, Gossip og Teknik. Dertil kommer en debatsektion, hvor læserne også selv kan deltage – uden tilmelding.

Bag initiativet står otte unge fra hele landet i alderen 14 til 18 år, der deles om de daglige vagter på redaktionen. Flere af dem er aktive i politiske ungdomsorganisationer som DSU, VU, KU og DFU. Ungnyt.dk er dog meget mere end politik, og alt stof skrives uden hensyn til bestemte interesser. Målet er at samle 25 unge, frivillige skribenter inden 1. april.

”Vi mener, at engagerede unge længe har savnet en nyhedsavis, skrevet af unge – for unge. På vores egne vilkår og i et sprog, vi kan forstå. Det findes simpelthen ikke – ikke før nu. Vi vil forsøge at skrive, så det både er sjovt og alligevel sagligt og i orden” siger Oskar Herrik Nielsen (14 år), der er avisens idémand og chefredaktør. Til dagligt går han i 8. klasse på Bordings Friskole i København.

Ungnyt.dk skrives af frivillige, og det er tanken, at udgifter til administration og teknik skal dækkes af banner-annoncer. Dem er der stigende interesse for, i takt med at internettet får flere og flere brugere, ikke mindst blandt unge.

Det bliver muligt at tilmelde sig et gratis, ugentligt nyhedsbrev. Blandt de første artikler kan vi nævne ”Marilyn Manson skilt”, ”Året der gik: En succes?” og ”Baitullah Mehsud nægter skyld i Bhutto-sag”.

For flere informationer:
Redaktør Oskar Herrik Nielsen, København, ohn@ungnyt.dk, tlf. 31 77 37 66
Presseansvarlig Hüseyin Yucel, Hedensted, presse@ungnyt.dk, tlf. 31 21 51 82

Bredbånd til hele Danmark om 3 år

30. december 2007: 11:04 am

                                                                     Foto: Aadum Sogn

23.000 hustander fordelt over hele Danmark kan stadig ikke få bredbånd ført ind i deres hjem. Men der er hjælp på vej - så småt.

Der går 3 år før at den sidste procent af Danmarks hustande kan få bredbånd. Det oplyser IT-og Telestyrelsen.

Pletter over hele landet
»Der er pletter over hele landet uden bredbåndsmulighed, og de pletter ligger også i rigtig mange byer«, siger Mette Stürup, til politiken.dk. Der er faktisk hustande i Odense by som endnu ikke har fået adgang til bredbåndsforbindelse. Sidste år var antallet af husstande uden bredbåndsmulighed 46.000, så antallet er næsten halveret.  

David Letterman tilbage på skærmen

29. december 2007: 9:17 pm

                                            Den stenrige talkshowvært David Letterman - Foto: CBS

David Letterman er nu tilbage i sit amerikanske aftentalkshow, efter 8 ugers pause fra de daglige udsendelser. Den usædvalige pause, skyldtes en strejke blandt tekstforfaterterne.

Det sker, fordi en arbejdskonflikt med de forfattere, der skriver dialog og replikker til showet, er endt med enighed om en ny overenskomst, skriver politiken.dk.

Uenigheden, der i en periode sendte Lettermans show ud i mørket, handlede især om den betaling, skribenterne skal have for at showet lægges ud på internettet.

Midlertidigt forlig
Forfatternes faglige organisation, Writers Guild of America (WGA), er efter langvarige forhandlinger blevet enige med Lettermans firma Worldwide Pants om betaling for net-relaterede udsendelser.

Dog er der kun tale om et midlertidigt forlig.

»Jeg håber, vi har taget et skridt i den rigtige retning«, siger David Lettterman.

BBC skriver, at Letterman dermed har fået et midlertidigt forspring i forhold til andre konfliktramte tv-shows med værter som Jon Stewart, Stephen Colbert, Jay Leno og Jimmy Kimmel.

Disse berømtheder er ramt af, at de i flere uger ikke har haft professionelle til at skrive replikker til deres shows.

Bevæbnede røvere stjæler 6 mio. kr.

29. december 2007: 7:45 pm

6 millioner kroner.

Det var beløbet, nogle svært bevæbnede røvere løb med fra Dansk Værdihåndtering i Erritsø ved Fredericia.

To kvindelige ansatte blev bagbundet af de maskerede mænd, der kørte væk i en hvid Fiat Ducato.

Politiet afviser, at sagen har sammenhæng med millionkuppet i Århus. (Se i øvrigt: link)

Kilde: BT.dk 

Kolding håndboldmestre i pokalfinalen

29. december 2007: 7:37 pm

Endnu engang mødtes håndboldkæmperne KIF Kolding og GOG Svendborg i pokalfinalen. Spænding og dramatiske handlinger prægede kampen, der endte 28-23 til koldingenserne.

Pokalfinalen, der blev spillet i NRGi Arena i Århus, gav en sejr til KIF Kolding.

Inden pausen stod der 12-11 til GOG, men Kolding halede ind på fynboerne i 2. halvleg, selv om KIF måtte vinke farvel til stregspilleren René Toft Hansen, der blev diskvalificeret i starten af 2. halvleg.

Sejren til KIF Kolding skyldtes i høj grad de gode præstationer af Fredrik Ohlander og højrebacken Kasper Søndergaard, der fik hele 10 mål i kassen. Ulrik Wilbek kan være glad for den gode præstation, som forhåbentlig kan være opvarmning til EM-slutrunden i næste måned, hvor Søndergaard er den eneste venstrehåndede danske bagspiller.

Kilde: BT.dk

Året der gik: En succes?

29. december 2007: 4:21 pm

                                                Året der gik. Et festfyrværkeri? Foto: Oskar Herrik Nielsen.

“Herrens år” 2007 er nu gået på hæld, og 2008 er allerede godt igang. Men hvordan er  det egentlig gået, alt ialt? Der har været sket mindst ligeså meget som i de foregående år. Vi på Ungnyt.dks redaktion har samlet 5 af årets store begivenheder, som er klar til debat (i dateret rækkefølge):

1. Folketingsvalget 2007. VKO vinder valget stort, trods stærk fremgang for SF.

2. Kongelig barnedåb. Prinsesse Isabella bliver døbt i Fredensborg Slotskirke den 1. juli.

3. Bjarne Riis tilstår: ”Jeg har taget doping”…”Jeg købte det selv. Ingen andre hjalp mig” den 25. maj.

 4. Naser Khader danner sammen med partifælden Anders Samuelsen, og Gitte Seeberg (K) det nye parti Ny Alliance den 7. maj.

5. Kongehuset offenliggøre at Prins Joachim og Marie Cavallier skal giftes den 24. maj 2008.

Du kan debattere dette emne med andre læsere på Ungnyt.dk. Tilføj gerne en kommentar, herunder. Kræver ingen tilmelding.

Baitullah Mehsud nægter skyld i Bhutto-sag

29. december 2007: 3:07 pm

Terroristlederen , Baitullah Mehsud, der blev anklaget for mordet på Pakistans tidligere premiereminister, og oppositionspolitiker Banazir Bhutto, nægter sig skyldig. Han påpeger at stammefolk aldrig ville angribe en kvinde.

Regeringen beskylder den forkerte mand

Det siger regeringens hovedmistænkte i sagen om mordet på den Pakistanske oppositionspolitikker Banazir Bhutto. Det siger Mehsuds talsmand. Han påpeger at stammefolk har deres egen skikke, og derfor aldrig ville angribe en kvinde.

Mehsud er leder af en gruppe, der støtter Taliban, og mistænkes for at have forbindelser til terrornetværket Al-Queda.

Regeringen holder fast

Regeringen mener dog stadig, at det er Mehsud, og hans folk der står bag terrorangrebet, og mordet på Bhutto. Regeringen hævder, at have bevis for deres anklager. Ifølge en talsmand, har de optaget en telefonsammentale, hvori det bekræftes at Mehsud stod bag. Regeringen påstår at Mehsud på båndet roser sine mænd, for at have udført attentatet.

Mistænkelig hurtig efterforskning

Der har været mange selvmorsbomber i de seneste måneder, så hvordan kan regeringen undersøge dette mord så hurtigt? Det spørgsmål er der mange der har stilet, og mistilliden til regeringen vokser. Nogle mener at det bare er en undskyldning, for at skylde skylden på Al-Queda.

En uvis fremtid

Nu er det store spørgsmål: ‘Vil valgdatoen blive ændret?’. Og ‘vil Bhuttos parti trække sig fra valget?’ Det sidste spørgsmål får vi svar på, på søndag. Valgkommitionen har hasteindkaldt til krisemøde, hvor de skal beslutte om de vil ændre valgdatoen.

Årets hacker

29. december 2007: 2:23 pm

Jeg har kigget en del videoer igennem for at finde årets bedste hacker.

Ham jeg synes, der er dette års bedste hacker, er en fyr fra Holland ved navn Max. Han er blandt andet kendt for at have hacket en hollandsk nyhedsudsendelse.

Han har optrådt i mange Hollandske TV-shows pga. hans gode evner til at hacke, som han optager og ligger ud på nettet.

Jeg har udvalgt en af hans videoer, hvor han hacker et elektronisk trafikskilt. Alle hans videoer er desværre på Hollandsk, men man kan sagtens følge med i, hvad der foregår.

Marilyn Manson skilt

29. december 2007: 1:13 pm

                                                                                                         Foto: Jim Buie

Det store idol for mange unge, Marilyn Manson, er nu ledig på markedet - næsten i hvert fald.

Marilyn Manson med det borgerlige navn Brian Warner blev officielt skilt fra sin stripperkone Dita Von Teese, der i sin tid blev døbt Heather Sweet, torsdag. Det skriver AP.

Dita indgav skilsmissebegæringen den 30. december sidste år, efter parret havde været gift i 13 måneder. Dengang blev der gisnet om, at det var Mansons overforbrug af alkohol, der satte en stopper for ægteskabet.

Der er ikke kommet nærmere oplysninger ud om skilsmisseaftalen.

Marilyn Manson sagde efter konens skilsmisse-ønske, at han var knust. Den kontroversielle rocksanger kom sig dog hurtigt igen, og den 38-årige musiker, der netop har været i Danmark, dater nu den 20-årige skuespiller Evan Rachel Wood.

Årets brøler: Danmark-Sverige skandalen

28. december 2007: 8:33 pm

Gense årets fodboldbrøler fra Danmarks nationalstadion, Parken i København, hvor en temmelig beruset dansk fodboldfan går amok på aftenens dommer. Dette udgør at Danmark uforventet taber kampen 0-3

Farvel til pladeselskaberne?

28. december 2007: 7:09 pm

Måske er det alt hvad der er at sige til dem?

Selvstændige musikere
Vi har set, at Radiohead har udgivet deres album udenom pladeselskaberne. De udgav albummet ‘In Rainbows’ som download, til en pris du selv bestemmer. Så hvis du vil betale 0kr for det, så er det helt tilladt. Men hvordan tjener de så penge på det?
Ja, de satser på, at deres loyale fans betaler for det, eller køber deres discboks, som de udgav for at tjene ind på det hele. Så på den her måde har de gjort sig uafhængige af pladeselskaberne, og de er i forvejen skubbet væk takketvære MySpace. Hvor musikere selv kan udgive deres musik på deres profiler.

Færre ansatte
Pladeselskaberne taber stort på, at musikerne tager hånd om sig selv. Warners har haft en stor økonomisk nedgang og et aktiekursfald på hele 70% siden årets start.
Da økonomien ikke kører godt hos de store pladeselskaber, er det tid til fyringer. For eksempel så har verdens største pladeselskab, Universal, foretaget fyringer af 40 ansatte i Maj måned, i deres Island Def-Jam afdeling.

Billig musik?

Denne gennemgang som musikbranchen gennemgår i disse tider, kan måske ende med meget billig musik til forbrugerene. Som tidligere nævnt, har man jo kunne få Radioheads album til 0,- kr, og hvem ved om andre går samme vej? Pladeselvskaberne har mindre indflydelse, måske lukker de snart helt ned? Eller måske overlever de det, og bryder frem igen - for alvor.

Pakistans oppositionsleder dræbt

28. december 2007: 6:41 pm

Lederen af Pakistans politiske opposition, Benazir Bhutto, blev i går dræbt. Da Bhutto var på vej ind i sin bil, blev hun skudt i halsen og brystet, hvor efter en selvmordsterrorist med en bombe sprang sig selv i luften, så tæt på Bhutto, at hun døde.

Flere islamistiske hjemmesider peger på, at Al-Qaeda har være en del af angrebet.

Bhutto stod for en politik, der var demokratisk anlagt, og som lagde stor afstand til terrorisme, og hun foreslog en gang at amerikanske soldater kunne gå ind i Pakistan og “rydde op”, hvis ikke de selv kunne styre terroristerne i Pakistan.

Bhutto var premierminister i Pakistan fra 1988-90 og igen fra 1993-96, og hun var datter af tidligere premierminister Zufikar Ali Bhutto.

Over 100.000 tilhængere og andre interesserede sørgede da Bhutto i da blev begravet ved i sin hjemby.

Danske Bank: 27 mio. kr. er småpenge!

28. december 2007: 6:30 pm

Danske Bank blev den 27. december berøvet for knap 27 millioner kroner, da røvere snuppede de mange penge fra bankens pengedepot. Røveriet var det næstmest udbytterige i danmarkshistorie.

Dog udtaler Jonas Sunn Torp (pressechef i Danske Bank) til Ekstrabladet.dk:

“Beløbet ryger simpelthen fra overskuddet, men vi tjener jo mange milliarder om året, så det betyder ikke så meget”

Kunderne ikke vil komme til at mærke, at pengene nu er væk - heller ikke bankens gebyrer vil blive hævet:

“Vi sætter jo konstant vores gebyrer ned. I sidste regnskabsår havde Danske Bank et overskud på 18-19 milliarder, så selvom 26,7 millioner er mange penge, er det set i forhold til bankens størrelse ikke meget”, udtaler pressechef Jonas Sunn Torp.