Ingen fare for rockerkrig
Politiet spår ikke, at der er fare for en ny rockerkrig mellem rockergruppen Hells Angels og kriminelle indvandrerbander. Spørgsmålet kom efter torsdagens sammenstød mellem Hells Angels-rockeren Jørn “Jønke” Nielsen og en mand med indvandrerbaggrund.
I stedet vil Nordjyllands Politi øge bemandingen i bandemiljøer og lignende, på grund knivstikkeriet mellem Jønke og manden med indvandrerbaggrund.
Både Københavns Politi og Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), der overvåger den organiserede kriminalitet i Danmark, afviser sandsynligheden for en ny rockerkrig.
Politiet oplyste i februar til Berlingske Tidende, at de kriminelle indvandrerbander har prøvet at presse rockerne ud af deres “forretningsområder”, som blandt andet opfatter diverse stoffer, og derfor er disse spændinger mellem grupperne opstået.
Politiinspektør Svend Foldager fra Københavns Politi og Kim Kliver, leder af NEC, forklarer, at knivstikkeriet i København torsdag ikke var en hævn-aktion.
Er der bander indblandet?
For ca. to uger siden blev en 21-årig mand dræbt af et skud, da han var Mimersgade, der krydser Ægirsgade, netop hvor knivslagsmålet med Jønke fandt sted sent torsdag aften. I skudsagen fra Mimersgade var den dræbtes kammerater medlemmer af Sjælør Banden, der er kendt for at bruge våben.
Derfor overvejer politiet nu, om der kan være sammenhæng mellem to episoder.
Ikke traditionel “Rocker mod Rocker-krig”
Inden for de sidste år har flere nye kriminelle grupper med indvandrere (en af dem hedder fx Den Internationale Klub) overtaget en del af det ulovlige salg af forskellige stoffer, som flere rockergrupper også havde salg med.
Derfor er der opstået forskellige “krige” mellem disse indvandrerbander og rockergrupper, der begge handler med stoffer, og derfor er store konkurrenter på det ulovlige marked.
Flere forudser, at rockergrupper som fx Hells Angels og Bandidos måske vil arbejde sammen for at få de kriminelle indvandrerbander væk fra “deres marked”.
Flere betjente kommer nu på gaden
Vagtchef hos Nordjyllands Politi, Peter Redder, forklarer til Berlingske Tidende, at de vil sætte nogle flere betjente på gaden i Aalborg, især de steder, hvor banderne og rockerne befinder sig tit:
“Vi patruljerer mere de steder, hvor de normalt kommer. Vi er klart mere opmærksomme på de personer, der repræsenterer grupperinger end tidligere efter den her hændelse med Jønke.”
Kilde: berlingske.dk